Den forkætrede reform af efterlønnen har virket. I dag er 25.000 færre på efterløn, end hvis efterlønnen i 1998 ikke var blevet ændret. Det viser en analyse fra Arbejdsdirektoratet, der offentliggøres netop i dag, hvor Velfærdskommissionen ventes at anbefale vidtgående ændringer i velfærdsordningerne. Analysens konklusion - at det er lykkedes at holde flere ældre i sving - opfatter regeringen som støtte til sin nænsomme reformkurs. Ændringer er nødvendige »Der er gået færre på efterløn, end der ellers ville, og man trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet. Ud fra de punkter har '98-reformen været vellykket«, konstaterer beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V), som dog fortsat ønsker ændringer: »Det er nødvendigt at se på, hvordan vi rykker tilbagetrækningsalderen yderligere. Den effekt, som vi kan vente af 1998-reformen, er kommet«, siger han. 1998-reformen gjorde det mere attraktivt at vente med efterløn til det 62. år, og der blev indført en skattefri præmie for at arbejde frem til folkepensionen. Danskerne bliver ældre Efterlønsmodtagerne fik også lov at arbejde ubegrænset. Arbejdslønnen bliver blot modregnet time for time i efterlønnen. Efterlønnerne arbejder ifølge rapporten så flittigt, at det svarer til 14.000 fuldtidsstillinger. Danskernes gennemsnitsalder stiger med en måned om året, og frem til 2040 vokser antallet af ældre over 65 år med 400.000. Ifølge Finansministeriet er knapt 180.000 danskere på efterløn, og det koster omkring 25 milliarder kroner i år. Socialdemokraterne glæder sig over, at den omstridte reform har virket, men heller ikke S vil droppe ændringer i efterlønnen, selv om det er lykkedes at få ældre til at blive i job længere. »Når vi lever lidt længere, skal vi også arbejde lidt længere«, siger politisk ordfører Lotte Bundsgaard (S), der især vil satse på at hjælpe lavtlønnede. R vil afskaffe efterlønnen Tidligere økonomiminister Marianne Jelved (R) var en af arkitekterne bag 1998-reformen, men finder den utilstrækkelig i dag og vil helt afskaffe efterlønnen for folk under 50 år. Hun siger: »Udfordringerne er blevet større, end vi kunne se i 1998. Der er større behov for at øge arbejdsstyrken. Det afgørende spørgsmål er, om vi i de kommende 10,15 og 20 år skal betale raske og arbejdsduelige mennesker for at lade være med at arbejde«. Det kommer ikke som en overraskelse for gruppeformand Ole Sohn, at 1998-reformen har holdt flere på arbejdsmarkedet. »Men reformen er alene en hjælp til folk med gode pensionsordninger, som har valget mellem at gå på efterløn eller at blive i job«, siger han.