Fondsrådet, der er den øverste myndighed for det danske værdipapirmarked, vil på sit næste møde i januar se forløbet omkring salget af TDC efter i sømmene. »I lyset af den meget store handel og de massive rygter vil vi tage sagen op på Fondsrådets næste møde. Vi må se på, hvordan forløbet har været, hvad der er blevet sagt og skrevet, og på den baggrund afgøre, om reglerne bør ændres«, siger Fondsrådets formand Erik Bonnerup. Mens TDC og de interesserede købere forblev hermetisk tillukkede, myldrede det med rygter i danske og udenlandske aviser. Det betød, at spekulanter i månedsvis kunne sælge og købe TDC-aktier på baggrund af mere eller mindre korrekte informationer i medierne. Artikler i Wall Street Journal Specielt de TDC-aktionærer, der valgte at tro på finansavisen Wall Street Journals ret nøjagtige artikler om køberne og den pris, de var parat til at betale, har haft mulighed for at tjene millioner af kroner. Mens Wall Street Journals artikler var med til at presse aktiekursen op, virkede det nærmest som om Financial Times var 'sendt i byen' for at presse prisen ned. Det har ført til gisninger om, at de to aviser blev brugt - eller misbrugt om man vil - af henholdsvis TDC og køberne. TDC's bestyrelsesformand Thorleif Krarup har kategorisk afvist, at TDC har lækket oplysninger. Og han har understreget over for Politiken, at salgsprocessen har været »helt klart inden for børsreglerne«. Ikke desto mindre vil Fondsrådet nu tage sagen op for at få belyst forløbet, oplyser Erik Bonnerup. Er der efter din opfattelse behov for at få strammet reglerne og skærpet virksomhedernes oplysningspligt?

»Det kan jeg først svare på, når vi har undersøgt, om der er noget i det aktuelle forløb, man skulle have gjort anderledes, og når vi har set nærmere på, om de nuværende regler virker efter hensigten«, siger Erik Bonnerup. Balancegang Han understreger, at der er tale om en delikat balancegang. På den ene side skal det sikres, at alle aktionærer får nøjagtigt de samme oplysninger på samme tid. Over for det står hensynet til de børsnoterede virksomheder og risikoen for, at en potentiel handel kan gå i vasken, hvis virksomhederne tvinges ud af busken for tidligt. »Det er noget af det, vi skal have drøftet igennem, blandt andet baseret på input fra Fondsbørsen og Finanstilsynet«, siger Erik Bonnerup. Efter hvad Politiken erfarer, er både Fondsbørsen og Finanstilsynet af egen drift gået i gang med at kulegrave forløbet, der, hvad angår rygtestrømme og kursudvikling, savner sidestykke i nyere dansk erhvervshistorie. Stort set uden antydning af konkrete oplysninger fra hovedaktørerne selv, bragede TDC-aktien på tre måneder næsten 40 procent i vejret. Uacceptabelt forløb Lederen af Københavns Fondsbørs, Hans Ole Jochumsen, er enig i, at TDC-forløbet har været uacceptabelt, men har svært ved at se, hvordan reglerne kan skrues sammen på en bedre måde. »Så vidt vi kan vurdere, har reglerne været overholdt, og vi mener sådan set også, at regelsættet er, som det skal være. Men forløbet har da ikke været kønt, og hvis nogen har gode råd til en ændring af reglerne, lytter vi gerne«, siger Hans Ole Jochumsen. Som omtalt i Politiken har også Henning Dyremoses private aflønning vakt debat. Under forhandlingerne om salget af TDC fik koncernchefen udstedt aktieoptioner, der nu er steget to millioner kroner i værdi. Lektor Caspar Rose fra Handelshøjskolen i København betegnede det som »stærkt kritisabelt«, at TDC-ledelsen overhovedet tildelte Dyremose mulighed for aktieopkøb på et tidspunkt, hvor købere stod på spring til at overtage teleselskabet. Og han mener, at den såkaldte strikekurs var så lav, at TDC-ledelsen risikerer at læne sig op ad en insidersag. Løn som optioner Finanstilsynet ønsker ikke at kommentere den konkrete TDC-sag eller Henning Dyremoses rolle i forløbet: »Men det er klart, at vi efterser lovgivningen om værdipapirhandel, så vi har selvfølgelig mulighed for at tage sagen op«, siger vicedirektør i tilsynet Peter Sylvest Larsen Thorleif Krarup afviste kritikken af topchefens aflønning og henviste til, at Henning Dyremose siden 1999 har haft en aftale om, at 35 procent af hans basisløn skal udbetales som aktieoptioner.