Velfærdskommissionens skattereform vil forgylde den rigeste del af befolkningen, mens de lavere indkomstgrupper må kigge langt efter ekstra mønt til de daglige fornødenheder. Ifølge forslaget skal skatten på arbejde sættes ned, mens skatten på alle former for mursten skal sættes i vejret. Men det er ikke alle indtægtsgrupper, som får lige stor glæde af personskattelettelserne. Således kan de højestlønnede se frem til, at deres disponible indkomst efter skat stiger med ikke mindre end 8 pct., mens de laveste indkomstgrupper kun kan se frem til fremgang i rådighedsbeløbet på lidt over en enkelt procent, viser kommissionens egne beregninger. Den største effekt »Det er rigtigt, at det er de højeste indtægter, som får mest glæde af lettelserne i personskatterne. Snittet er lagt ud fra en vurdering af, hvor det vil få den største effekt, når det gælder incitamentet til at arbejde og uddanne sig«, siger medlem af kommissionen, tidligere koncerndirektør i Superfos Peter Højland. Reformen af personskatterne består af tre hoveddele. Mellemskatten skal væk, indtægtsgrænsen for topskatten - der stiger fra 15 pct. til 17 pct. - hæves med ca. 60.000 kr. til 400.000 kr., og skatteværdien af jobfradraget stiger markant fra 2.400 kr. til 15.000 kr. For at få glæde af det forhøjede jobfradrag forudsætter det, at man tjener mindst 400.000 kr. om året. Beskeden finansiering Velfærdskommissionen skattereform adskiller sig i øvrigt fra tidligere skattereformer ved, at den kun i beskeden grad er finansieret. Ganske vist forslår kommissionen, at ejendomsværdiskatten over en 20 årig periode bliver sat op fra de nuværende én procent af ejendomsværdien til 1,5 pct., og at der bl.a. skal betales ejendomsværdiskat af friværdi i andelsboliger. Men selv med andre nye former for beskatning af bl.a. lejeboliger, vil det ifølge kommissionens egne beregninger kun indbringe 10-11 milliarder kr. om året mod en årlig udgift på 31 milliarder kr. til personskattelettelser. Rækkefølgen er afgørende Velfærdskommissionen erkender da også, at skattereformen primært er finansieret ved, at skattelettelserne i kombination med arbejdsmarkeds- og integrationsreformerne får flere i arbejde. »Derfor er rækkefølgen også afgørende«, siger Peter Højland med henvisning til, at skattereformen først skal sættes i værk fra 2010. Ifølge forslaget skal den fases ind over 5 år.