Hvem ville ikke sige, at fire år var mere end rigeligt til at tænke sig grundigt om? Trods en tænkepause på mere end fire år sendte EF-domstolen tirsdag en principiel sag om insiderviden tilbage til Københavns Byret, der selv havde bedt de europæiske dommere om hjælp i straffesagen mod de to fagforeningsbosser Allan Bang og Knud Grøngaard. Ifølge afgørelsen fra EF-domstolen skal byretten selv afgøre, om de to skal have en bøde for at have overtrådt insiderreglerne. Fortrolige oplysninger Sagen begyndte helt tilbage i 2000, da finanskæmperne Danske Bank og RealDanmark giftede sig i en af de største fusioner i dansk erhvervsliv. Under forhandlingerne stod det klart for Knud Grøngaard, der sad i RealDanmarks bestyrelse, at fusionen ville koste tusinde af fyringer. Han kontaktede Allan Bang, der er formand for hans fagforening, Finansforbundet, for at få råd om, hvordan han skulle håndtere den situation. Allan Bang orienterede to nære medarbejdere for at stille et kriseberedskab parat. Da sagen kom frem, blev de begge i 2001 tiltalt for at have videregivet fortrolige oplysninger stik imod værdipapirhandelslovens paragrafer. Men sagen kom dårligt i gang, før byretten bad EF-domstolen om hjælp til at forstå reglerne, der er sat ind i den danske lov fra et europæisk direktiv. Retur til byretten EF-domstolens afgørelse har været ventet med spænding i hele den europæiske fagbevægelse. Indtil nu har ingen klart kunne fastslå, om medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer må tage deres fagforbund med på råd, når store beslutninger er på tapetet. Den europæiske domstol tager imidlertid ikke direkte stilling til, om de to danskere havde ret til at tale sammen om fusionen. Dommen henviser sagen til byretten, der kun får den hjælp med, at den slags viden ikke må fortælles videre. Der er dog et par undtagelser for den skrappe hovedregel, hvis det for eksempel er strengt nødvendigt for at passe sit arbejde eller hverv. Strengt nødvendigt Finansforbundet læser EF-domstolens udtalelse som en sejr: »Det er vores opfattelse, at det i den konkrete sag, hvor 3.500 arbejdspladser stod på spil, var strengt nødvendigt«, siger advokat Jakob Juul, der er Allan Bangs forsvarer. Den udlægning af dommen deles ikke af professor Jesper Lau Hansen fra Københavns Universitet. »Dommen opstiller nogle meget strenge krav. Spørgsmålet er, om de er opfyldt i denne sag. Det er en afklaring, vi først får i byretten«, siger Jesper Lau Hansen, der ikke ønsker at komme med noget bud på sagens udfald. Bagmandspolitiets chef, Henning Thiesen, der i sin tid startede sagen, ønsker ikke at kommentere dommen, før sagen kommer for byretten næste år.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Analytiker: »Forholdet mellem USA og Danmark er forværret, og aftalen vil ikke nødvendigvis genoprette det«
-
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
-
DR-journalist i ny bog om sit andet hjemland: »Frankrig har forandret sig for altid«
-
Det er en af verdens smukkeste togstationer, men ikke mange ved, at du kan overnatte i bygningen
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
interview
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø
Utryghed er blevet en legitim undskyldning for at være en piveskid
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Debatindlæg af Sigge Winther Nielsen