Mens en stor del af befolkningen kan se frem til en alderdom på golfbanerne med deres nuværende købekraft stort set intakt, er der fortsat en stor restgruppe, som overhovedet ikke sparer op til deres pension. En ny analyse af pensionsopsparingen i Danmark fra Økonomi- og Erhvervsministeriet viser, at hele 23 procent eller 547.000 personer mellem 30 og 59 år i 2003 hverken indbetalte til en arbejdsmarkedspension eller en privattegnet ordning. Op til folk selv Kommer de ikke i gang, vil de kun have deres folkepension og ATP at leve for i deres alderdom. Men det bekymrer ikke økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K). »Der er en restgruppe, der ikke vil få den samme dækning som den øvrige del af befolkningen, fordi de ikke indbetaler på en pensionsordning. Det er et faktum. Men det er typisk en gruppe, som vil få en god grunddækning i form af folkepension og ATP. Det er op til folk selv, om de vil spare op«, siger Bendt Bendtsen. Han henviser også til, at en del af de 23 procent rent faktisk foretog pensionsindskud et eller flere af de forudgående år. Tilbage bliver 321.000 personer, som absolut intet har indbetalt i de undersøgte syv år fra 1997-2003. Heraf er de 116.000 personer enten uddannelsessøgende eller førtidspensionister. Afspejler »det sociale split« Forskningschef på Socialforskningsinstituttet, Niels Ploug, mener ikke, at tallene er overraskende. »Dels vil der altid være en vis ledighed, og samtidig har vi 260.000 førtidspensionister. Men det understreger det problem, at restgruppen også vil være en restgruppe i pensionssystemet. Det afspejler det sociale split«, siger Niels Ploug. Han peger på, at man f.eks. i Sverige og Tyskland har forsøgt at løse problemet ved, at det offentlige indbetaler en del af den offentlige ydelse på en pensionsordning. »Herhjemme bliver der indbetalt en højere ATP-ydelse. Det kompenserer noget af vejen. Men ikke så meget som det svenske og tyske system«, siger Niels Ploug. Restgruppen Det er dog ikke kun folk på overførselsindkomster, der ikke indbetaler på en pensionsordning. Ifølge Økonomiministeriets analyse er der 130.000 lønmodtagere, selvstændige og hjemmegående, som i de syv undersøgte år ikke har indbetalt en krone til deres pension. Dertil kommer, at hele 17 procent af de 30- til 59-årige i 2003 indbetalte mindre end 7 procent af deres indkomst på en pensionsordning. Ingen overenskomstdækning I begge grupper er der tale om personer med lave indkomster, typisk beskæftigede i brancher, der kun i mindre grad er dækket af kollektive overenskomster. For Niels Ploug bekræfter tallene, at folkepension og ATP i en lang årrække fortsat vil udgøre rygraden i pensionssystemet. »Man får tit en fornemmelse af, at nogen - f.eks. mange partiers ungdomsorganisationer - tror, at folkepensionen og ATP er forhistoriske rariteter. En slags pensionssystemets dinosaurer, der har overlevet sig selv. Men intet kan være mere forkert«, siger Niels Ploug. Han henviser i den sammenhæng også til en undersøgelse, som ATP offentliggjorde for kort tid siden. Den viser, at de 30 procent af pensionisterne med de laveste indkomster i 2045 - altså om 40 år - fortsat vil være helt afhængige af folkepension og ATP. Mange får brug for folkepensionen Undersøgelsen viser også, at folkepension og ATP i 2045 vil være hovedindtægtskilde for 60 procent af den tids pensionister. »Jeg tror, at det kommer som en overraskelse for mange, at vi om 40 år fortsat er så afhængige af folkepension og ATP. Debatten har de seneste år været meget fokuseret på, at nu opbygger vi arbejdsmarkedspensioner. Mange tror, at det vil lette presset på finansieringen af folkepensionen til den tid. Men det kommer altså ikke til at ske i noget betydeligt omfang«, siger Niels Ploug. Det bliver bekræftet af Økonomiministeriets undersøgelse, som viser, at selv om man i 40 år betaler 10,8 procent af lønnen til en arbejdsmarkedspension, så vil folkepension og ATP fortsat udgøre to tredjedele af pensionsudbetalingen i 2050.