Det bliver dyrere at låne til julegaverne i år. Efter klare udtalelser i går fra chefen for Den Europæiske Centralbank, Jean-Claude Trichet, er økonomerne nu overbeviste om, at ECB vil hæve den ledende europæiske rente allerede på bankens møde 1. december. »Trichet har fjernet den tvivl, der har hersket om tidspunktet. Det er nu rimeligt sikkert, at det allerede bliver på det næste ordinære møde til december. Vi forventer, at stigningen bliver på 0,25 procentpoint«, siger senioranalytiker i Nykredit Markets, Søren Nielsen. Hæver ECB renten, vil Danmarks Nationalbank følge efter. Dermed er der lagt op til, at bankerne også hæver deres rentesatser. Renteforhøjelsen vil ramme alle lån med variabel rente, hvad enten der er tale om forbrugslån eller boliglån. Dyrere for folk med F1-lån Tidspunktet er også det værst tænkelige for de cirka 300.000 boligejere, der står over for at få refinansieret deres rentetilpasningslån i næste måned. »Meldingen fra Trichet betyder, at det bliver dyrere for boligejere med F1-lån til næste år. Sidste år fik de en rente omkring de 2,4 procent. Nu regner vi med, at den kommer til at ligge omkring 2,8 procent - måske lidt mere - ved omlægningen«, siger Søren Nielsen. Frygt for stigende inflation Men renteforhøjelserne slutter ikke her. Danske Bank regner nu med, at der kan kommer helt op til tre renteforhøjelser, som vil hæve den ledende ECB-rente fra de nuværende 2,0 pct. til 2,75 procent. Rentestigningen skyldes frygt for stigende inflation.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Live: »Nu sker det«, skriver ægtefælle til Trump-rådgiver og deler billede af Grønland som amerikansk
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Jesper Gronenberg