Væk med de store pengesedler. De er alligevel kun til gavn for dem, som ernærer sig ved sort arbejde og anden form for kriminel aktivitet. Det mener det svenske finanstilsyn - Finansinspektionen - som slår til lyd for, at man omgående afskaffer alle 1.000 kr.-sedler og på lidt længere sigt også 500- og 100 kr.-sedlerne. Ingen støtte fra Danmark Men det svenske forslag vinder ikke gehør i Danmarks Nationalbank. »Vi har ikke overvejelser af denne karakter. Det vil være at rette smed for bager. Hvis man vil afskaffe sort arbejde, må man tage fat på selve det problem, man ønsker at løse. Efter vores opfattelse vil ulemperne ved at afskaffe de store sedler klart overstige de eventuelle fordele«, siger direktør i Danmarks Nationalbank, Torben Nielsen. Kontanter svære at spore Cheføkonom i det svenske finanstilsyn, Martin Blåvarg, henviser i et indlæg i Dagens Nyheter til, at betaling med kontanter gør transaktionerne anonyme og dermed svære at spore. »Derfor er kontanter det foretrukne betalingsmiddel, hvis man vil undgå dokumentation. Det gælder både ved skatteundvigelse og kriminalitet generelt. Man må spørge, om hæderlige personer og seriøse virksomheder i dag reelt har behov for 1.000 kr.-sedler som betalingsmiddel«. Ifølge en undersøgelse fra den svenske Riksbank er det umuligt at redegøre for op til 65 pct. af brugen af pengesedler, selv når der er taget hensyn til lovligt ubeskattede betalinger. Og 1.000 kr.-sedler er der masser af. I Sverige udgør de 45 pct. af værdien af samtlige sedler i omløb. I Danmark er tallet over 50 pct., nemlig 26 mia. kr. ud af det samlede seddelomløb på 46 mia. kr. i 2004. Udenlandske sedler »I virkeligheden er seddelomløbet ikke ekstremt stort og slet ikke i Danmark. Hvis man afskaffer de største pengesedler af hensyn til det sorte arbejde, vil de pågældende bare bruge andre typer betalingsmidler. Der findes jo sedler i andre valutaer, bl.a. meget store eurosedler«, siger Torben Nielsen. Mange havde forventet, at mængden af pengesedler ville falde, i takt med at flere og flere betalinger foregår elektronisk. Således blev der alene sidste år foretaget mere end 600 millioner betalinger med dankort. Men sådan er det ikke gået. I løbet af de seneste ti år er værdien af seddelomløbet i Danmark vokset med 33 pct. fra 29 mia. kr. til 46 mia. kr. »Det kan man godt undres lidt over, når flere og flere betalinger foregår elektronisk. Men mange steder er det fortsat mest praktisk at betale med sedler. En stor del af sedlerne bliver også brugt til andet end betaling. F.eks. opsparing. Det behøver ikke at have med kriminalitet at gøre«, siger Torben Nielsen. Forstår svensk diskussion I bankernes brancheorganisation, Finansrådet, har man heller ikke drøftet afskaffelse af de store pengesedler. Underdirektør Klaus Willerslev-Olsen har dog forståelse for den svenske diskussion. »Der er ingen tvivl om, at det vil reducere antallet af røverier, hvis der er færre kontanter. Der er nok heller ikke tvivl om, at færre store sedler vil besværliggøre sort arbejde, da det alt andet lige er lettere at betale med 1.000 kr. sedler end med mønter. Men det er ganske vidtgående at afskaffe dem, og det er ikke noget, vi har overvejet«, siger Klaus Willerslev-Olsen. Skatteminister Kristian Jensen (V), der i forvejen har iværksat en række initiativer i forhold til sort arbejde, ønsker ikke at diskutere det svenske forslag nærmere. »Jeg er fuld af fortrøstning til, at Danmarks Nationalbank vil håndtere denne problematik på en fornuftig måde«, siger han. Gebyr på penge Det svenske finanstilsyn mener også, at det skal være dyrere for forbrugerne at benytte kontanter og billigere at betale med kort. Martin Blåvarg peger på, at det koster 11 mia. svenske kroner om året at håndtere kontanter. Penge, som bliver lagt på priserne, og som kortbrugerne også er med til at betale. Den ide vinder heller ikke gehør i Finansrådet. »I Danmark koster det allerede at hæve kontanter. F.eks. ved skranken i banken og i automaterne. Butikkerne betaler også for at benytte døgnbokse. Men om det dækker bankernes omkostninger fuldt ud, er jeg ikke klar over. Vi ved jo også, at der er en betydelig modvilje i befolkningen mod gebyrer«, siger Klaus Willerslev-Olsen. Yderligere betaling for at bruge kontanter bliver også afvist af Forbrugerrådet. »Generelt har gebyrerne nået et omfang, hvor det ikke handler om at synliggøre omkostninger, men om at tjene flere penge. Vi ser ikke noget behov for et nyt gebyr. Der er rigeligt med gebyrer i forvejen«, siger økonom Lotte Aakjær Jensen.