Studerende bør fratages SU i de sidste år af deres uddannelse og i stedet finansiere den overbyggende del af studierne ved at tage lån. Det mener LO. »Når studerende har nået bachelor-niveau, så har de udsigt til så god en livsindkomst, at det ikke er rimeligt, at de får stipendier«, siger næstformand Tine Aurvig-Huggenberger, LO. På linje med industrien Med forslaget om at trappe SU'en ned bringer LO sig på linje med Dansk Industri (DI), som har foreslået, at studiestøtten gives som lån. Danmark er et af de mest rundhåndede lande med stipendier til studerende. I Norge og Sverige bliver hovedparten af studiestøtten givet som lån, og de studerende er et til to år yngre i gennemsnit, når de afslutter deres uddannelse. De danske studerende er typisk færdige, når de er omkring de 30. LO peger på, at der hvert år er 11-12.000 studerende, som gør en videregående uddannelse færdig. De ville kunne gøre gavn, hvis de kom tidligere på arbejdsmarkedet. Længere studietid Formanden for SU-rådet advarer mod LO's forslag. »Studietiderne vil stige markant, fordi halvdelen af de studerende ikke vil tage lån. De vil i stedet tage arbejde ved siden af. Andre vil droppe at tage en videregående uddannelse, så vi ikke får det antal højtuddannede, som vi har behov for. En nyuddannet akademiker tjener ikke mere end en håndværker«, siger Jakob Lange. Uddannelse i fokus Regeringen er enige med LO i, at danske unge skal tage uddannelser hurtigere. »Problemet er ikke, at de studerende får stipendier i hele studietiden, men at de kommer for sent i gang eller ikke får valgt det rigtige studie fra starten. Studierne skal også tilrettelages sådan, at man kan gennemføre det på normeret tid«, siger uddannelsesordfører Tina Nedergaard (V). Uddannede indvandrere står stærkt I sin velfærdsrapport sætter LO også fokus på uddannelse af indvandrere. Rapporten viser, at en indvandrer med en dansk maler-, murer- eller elektrikeruddannelse står meget stærkere end en indvandrer med en medbragt erhvervsfaglig uddannelse fra udlandet. Faktisk står den danskuddannede indvandrer lige så stærkt som en maler, murer eller elektriker med rødder flere generationer tilbage i Danmark. Det fremgår af velfærdsrapporten, at 85 procent af alle ikke-vestlige indvandrere med en dansk erhvervsfaglig uddannelse også er aktive på arbejdsmarkedet. Det er præcis den samme deltagelse på arbejdsmarkedet, som personer med dansk oprindelse med en erhvervsfaglig uddannelse. Derimod kniber det for den ikke-vestlige indvandrer, som f.eks. har taget sin maler- eller elektriker-uddannelse med fra sit oprindelige hjemland. Godt hver anden er på arbejdsmarkedet.