Frederiksborg Amts Avis, Horsens Folkeblad og en række andre lokale og regionale aviser kan se frem til 40 millioner kroner ekstra i distributionsstøtte fra staten. Landsdækkende aviser som Jyllands-Posten, Børsen og Kristeligt Dagblad får til gengæld mindre. Det fremgår af en ny rapport fra Finansministeriet om tilskud til uddeling af dagblade. Rapporten danner udgangspunkt for regeringens ønske om at ændre den støtte, staten giver per avis, Post Danmark distribuerer. »Det er iøjnefaldende, at der for første gang gives et større beløb til provinspressen, som hidtil næsten ikke er blevet tilgodeset, fordi de ikke benytter sig af postdistribution«, siger Ebbe Dal, direktør i Danske Dagblades Forening. Han har været med til at lave rapporten. Penge direkte til aviserne De røde postbude bringer få regionale og lokale aviser ud. Mange udkommer om eftermiddagen, og aviserne er ikke trykt, når posten cykler af sted. Derfor får de kun en lille del af portostøtten. Rapporten foreslår støtten ændret fra 1. januar 2007, så staten giver pengene direkte til de enkelte aviser, alt efter hvor stort deres abonnementsoplag er. Så kan aviserne selv finde den billigste distributør. »På mange måder er ordningen i dag et levn fra gamle dage, hvor kun en virksomhed - Post Danmark - distribuerede skriftligt materiale. I dag ville man næppe lave en støtteordning, hvor virksomheder var bundet til en given distributør. Det stemmer ikke overens med ønsket om konkurrence«, siger kontorchef Peter Brixen, Finansministeriet. EU-kommissionen har modtaget en række klagesager over, at den danske stat gennem portostøtten tilgodeser Post Danmark frem for andre distributører. Ingen avislukninger Aviserne modtog sidste år 323 millioner kroner i portostøtte. Det beløb er også rammen for den kommende ordning. I lyset af at midlerne omfordeles, foreslår udvalget en femårig overgangsperiode, som tilgodeser aviser, der får dyrere distribution. »Men der er bestemt ingen grund til at tro, at ændringen vil medføre avislukninger«, fastslår Ebbe Dal. Udvalget vil også oprette en supplementsordning med en pulje på 15 millioner kroner, hvor aviser kan søge penge, hvis de har ekstraordinært høje udgifter til at sende de trykte nyheder ud. Retfærdigt kompromis Det Berlingske Officin får godt 20 millioner kroner mindre med den nye ordning. Det rammer især Erhvervsbladet, hvis 100.000 abonnenter får avisen med posten. Alligevel er officinets direktør Lasse Bolander tilfreds: »Den ny ordning er et retfærdigt kompromis. Vi har nu nogle år til at få tilpasset Erhvervsbladets koncept og forretningsmodel«. Mogens Blicher Bjerregaard, formand for Dansk Journalistforbund, siger: »Nogle bliver hårdt ramt, så der er virkelig brug for en solid overgangsordning. Til gengæld får mange lokale og regionale aviser bedre muligheder, og det er positivt«. Kristeligt Dagblad hårdt ramt Kristeligt Dagblad bliver som udgangspunkt hårdt ramt. Avisen fik sidste år 22 millioner kroner i støtte til distribution, men må fremover klare sig med 16 millioner kroner. Avisens chefredaktør og administrerende direktør Erik Bjerager sætter derfor sin lid til supplementsordningen. »Vi er tilfredse med oplægget til den ny ordning. Vores mål er, at vi bliver holdt skadesløse af portoomlægningen, så vi stadig vil være i stand til at udgive avis og også have et voksende oplag«, siger Erik Bjerager. Information må også håbe på ekstrapuljen, da avisen mister to millioner kroner.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Dramatiske kaffetal i hjemmeplejen udløser alarmklokke
-
»Nu fylder jeg 70, og det synes jeg faktisk er klamt«
-
Sofie Gråbøl: »Jeg kommer aldrig til at opleve det igen«
-
Med et enkelt ord var hun med til at ændre verdenshistorien
-
Nedsmeltning udløser debat om spærregrænsen
-
Formand: Kortlægning er et »vink med en vognstang« til arbejdsgiverne
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Jakob Næsager, Katrine Fylking og Max Ulrich Larsen
Nedsmeltning udløser debat om spærregrænsen

Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























