Stort set ens priser blandt de danske realkreditselskaber indikerer, at selskaberne ikke konkurrerer på prisen, når der skal sælges nye lån til boligejerne. Politiken har set på et konkret eksempel, hvor samtlige fire realkreditselskaber opererer med præcis de samme takster, uanset, at der ifølge branchefolk er masser af plads til at konkurrere prisen ned. Eksemplet omhandler de såkaldte straks-opsigelser i forbindelse med en låneomlægning, hvor boligejeren opsiger det gamle højt forrentede lån - og i samme ombæring optager et nyt, lavere forrentet lån. To måneders varsel Da det gamle lån imidlertid først kan indfries til terminsskiftet med et varsel på to måneder, har boligejeren i en periode to lån i boligen. Boligejeren fortsætter med at betale renter og afdrag på det gamle lån indtil terminsskiftet, men skal nu også betale renter på det nye lån. Realkreditselskaberne tilbyder derfor kunderne en såkaldt godtgørelsesrente på 1,0 procent på det overskydende lån. Derfor skal boligejeren 'kun' betale forskellen mellem renten på det nye 4 procent-lån og godtgørelsesrenten, hvilket udgør cirka 3,3 procent. Denne forskel betegnes af realkreditselskaberne som 'difference-rente'. Humlen er nu, at realkreditselskabet henter sig en solid og godt skjult indtægt på difference-renten, da selskaberne sporenstregs udlåner kundens overskydende provenu til en rente på 2,2 procent. Dermed scorer realkreditselskabet 1,2 procent p.a. af lånebeløbet i skjult fortjeneste, hvilket for en låneomlægning på 2 millioner kroner snildt løber op i 6.000 kroner. 'Stille aftale' Konkurrencestyrelsen ser da også med en vis skepsis på de identiske priser: »Vi kan kun opfordre til, at man også på området for differencerenter overvejer, om der ikke ligger en god forretning i, at skaffe flere kunder gennem lavere priser«, siger vicedirektør i Konkurrencestyrelsen, Kim Sparlund til Politiken Styrelsen har tidligere været ude at lufte sin forundring over de stort set identiske priser hos de danske realkreditselskaber. Kim Sparlund mener, »at der burde være mulighed for at konkurrere priserne yderligere ned«. Da Styrelsen ifølge Kim Sparlund ikke har noget grundlag for at mistænke realkreditselskaberne for urent trav i form af hemmelige aftaler, må der ifølge ham i stedet være en stiltiende enighed om prisniveauet. Økonom Kim Valentin fra Finanshuset i Fredensborg er da heller ikke i tvivl om, at konkurrencen blandt realkreditselskaberne er yderst begrænset. »Eksemplet viser et område, hvor realkreditselskaberne slet ikke konkurrerer«, siger han. God timeløn Politiken har tidligere regnet på realkreditselskabernes indtjening på en låneomlægning, hvor et lån på 2 millioner kroner lægges om til et lavere forrentet lån. Kundens samlede omkostninger til omlægningen ryger op på mellem 22.000 og 24.000 kroner, hvoraf cirka to tredjedele spadserer videre som indtægter til realkreditselskabet eller banken. Selskaberne vil ikke ud med, hvor mange timer, der gennemsnitligt bliver brugt på en låneomlægning. Men Kim Valentin foretager selv den type omlægninger, og fra ham lyder vurderingen, at der sjældent bliver brugt mere end to timer på en normal låneomlægning. »En låneomlægning er jo ikke gratis at gennemføre for realkreditselskabet, men regnskaberne i den finansielle sektor tyder da på, at det er en ganske udmærket forretning«, siger vicedirektør i Nykredit, Flemming Vesterbrandt.