De omsætter for hundreder af millioner, de overtræder markedsføringsloven, og de har gjort det i årevis. De såkaldte annoncehajer sælger typisk tvivlsomme og meget dyre internet- og telefonbogsannoncer til små erhvervsdrivende. Det foregår via aggressive telefonsælgere, der ofte går langt over stregen. Både hos Forbrugerombudsmanden, politiet og i Forbrugerministeriet ved man alt om annoncehajernes metoder. Ingen gør noget Men ingen gør noget ved det, for den nuværende markedsføringslov peger ikke på, hvem der har ansvaret for at stoppe annoncehajerne. Derfor var det et klart mål med at revidere markedsføringsloven at få placeret ansvaret for at håndhæve loven. Men i familie- og forbrugerminister Lars Barfoeds (K) forslag til en ny markedsføringslov er det ikke blevet til mere end en hensigtserklæring om, at »der er behov for at fokusere håndhævelsen bedre«. Ingen jubel Lovforslaget er netop sendt i udvalgsbehandling, og hos de små erhvervsdrivendes interesseorganisation vækker forslaget ingen jubel. »Annoncehajerne har stort set fuldstændig frit spil. Jeg har kunnet følge nogle af de samme bagmænd gennem 15 år«, siger Peter Andersen, chefjurist i Håndværksrådet. Den private brancheorganisation har påtaget sig at bekæmpe annoncehajerne, når ingen myndigheder gør det. »Det er alle slags folk, som hopper på det her. For eksempel har mange kommuner opdaget, at deres institutioner i årevis har betalt tusindvis af kroner til de her firmaer«, siger Peter Andersen. Også store respektable firmaer og selv advokater er blevet ofre. Peter Andersen sad i det udvalg, som skulle revidere markedsføringsloven, og han havde gerne set, at Forbrugerombudsmanden blev pålagt at behandle sagerne. Dermed kunne politiets efterforskningsarbejde blive mindre og viljen til at tage sagerne op større. Bolden spilles rundt I den nuværende situation bliver sagerne afvist af Forbrugerombudsmanden, fordi de små erhvervsdrivende, institutioner og foreninger, det typisk går ud over, ikke er defineret som forbrugere. I stedet får klagerne nogle gode råd og bliver henvist til politiets bedrageriafdelinger, hvor sagerne som regel strander. Der er vigtigere ting at tage sig af, og politiet har intet landsdækkende overblik over annoncehajernes hærgen. »Det er bare et lavprioriteret område. Man kan også spørge: Hvad med konkursrytterne, som snyder folk for milliarder? Det er alt sammen ressourcespørgsmål«, siger Henning Schmidt, vicekriminalinspektør i bedrageriafdelingen hos Københavns Politi. 25 sager i én anmeldelse Lige nu fører netop Københavns Politi en straffesag mod firmaet IT Support Danmark og søsterselskabet Dansk Telesupport. Sagen er kun nået så langt, fordi Håndværksrådet har samlet 25 sager i én anmeldelse og klaget til Statsadvokaten, efter at Københavns Politi i første omgang afviste sagen. Socialdemokraternes forbrugerpolitiske ordfører, Karen Hækkerup, finder ikke den nuværende situation rimelig. »Det er jo fusk og bedrag. Jeg vil tage det med videre og se på, om der skal føjes en bemærkning til den nye markedsføringslov. Ellers sidder jeg også i Erhvervs- og Retsudvalget og kan tage det op dér«, siger hun. K: Loven er god nok Det har ikke været muligt at få en kommentar fra familie- og forbrugerminister Lars Barfoed, men den konservative forbrugerordfører, Per Ørum Jørgensen, forsvarer lovforslaget. »Jeg mener, at sager om folk, som snyder med urigtige oplysninger eller måske sælger produkter, som slet ikke eksisterer, må høre under straffeloven. Markedsføringsloven har et andet formål«, siger han. »Jeg mener faktisk, at vi får løst mange af de her problemer med det nye politiforlig, som vi arbejder på i øjeblikket. Et af formålene er netop at skabe flere ressourcer blandt andet til bedragerisager og it-kriminalitet«, tilføjer den konservative ordfører. Oplevelsen af risiko Chefjurist Peter Andersen fra Håndværksrådet giver ikke meget for den argumentation. »Jeg har svært ved at se, hvad det skulle kunne hjælpe. Det afgørende er, at en myndighed påtager sig opgaven, så disse hajer oplever en risiko. Og så er det meget lettere at få dømt de her plattenslagere efter markedsføringsloven end efter straffeloven, og det vigtigste er, at de bliver dømt«, siger han. Per Ørum Jørgensens løsningsforslag imponerer heller ikke vicekriminalinspektør Henning Schmidt fra Københavns Politis bedrageriafdeling. Der er stadig mange sager, som prioriteres højere end annoncehajerne. »Jeg finder det utænkeligt, at politikerne skal detailplanlægge, hvorvidt politiet skal tage sig af annonceområdet«, siger han. Thomas Hebsgaard og Mikkel Mundt er freelance-journalister.