Forbrugerminister Lars Barfoed (K) strammer nu fødevarekontrollen efter sagen om farlige hindbær fra Polen. »Vi har i mange år haft en velfungerende praksis for at kalde fødevarer tilbage. Den praksis har været utilstrækkelig i denne sag«, siger han. Ministeren kræver, at Fødevarestyrelsen holder bedre øje med, om virksomheder får fjernet farlige fødevarer fra markedet. Mere kontrol Importører og grossister skal fortsat have ansvaret, men Fødevarestyrelsen skal gennem opringninger, stikprøver med mere sikre en effektiv tilbagetrækning. I maj fik patienter og ansatte på Aalborg Sygehus roskildesyge af hindbær importeret fra Polen. De næste tre måneder bredte sygdommen sig i hele landet, uden at virksomheder og myndigheder fik trukket de forurenede bær tilbage. 1.000 blev syge med opkast og diarré. Mindst fem ældre, der i forvejen var svækkede, overlevede ikke. Fødevarestyrelsen har fået hård kritik for sin håndtering af den værste fødevareskandale de seneste ti år. Kursskifte fra ministeren Lars Barfoed fastholder, at virksomhederne er ansvarlige for sygdomsudbruddene, fordi de ikke kaldte bærrene tilbage. Men nu kritiserer han også Fødevarestyrelsen: »Det er kritisabelt, at man ikke svarede på henvendelsen fra den polske producent, og advarslen til EU kunne have været sendt på et tidligere tidspunkt«. Kritikken fra ministeren er et markant kursskifte. Så sent som i denne uge fastholdt han, at Fødevarestyrelsen havde gjort, hvad den skulle. S ikke imponeret Forbrugerordfører Karen Hækkerup (S) er ikke imponeret over ministerens melding. Hun fastholder sit krav om en uvildig undersøgelse af hele sagsforløbet. »Det er rart, at han endelig kommer til den konklusion, som vi andre drog for længe siden: at noget er gået helt galt. Nu mangler der kun én ting: at ansvaret bliver placeret«, siger hun. Dansk Folkeparti er tilfreds med forbrugerministerens initiativer. De er også stort set identiske med de krav, partiet selv har stillet til Barfoed. DF afviser derfor at stemme for Socialdemokraternes forslag om en kulegravning.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Hun investerede gennem en platform, Mads Mikkelsen tilsyneladende havde anbefalet. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Disse 5 fødevarer skal du spise for at holde tarmen sund
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
-
Et toporkester faldt fra hinanden
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ida Strand
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce