Et hurtigt forlig bliver ofte resultatet, når virksomhederne har jokket i ligebehandlingens spinatbed ved at fyre ansatte på barsel. Derfor afgøres denne type sager sjældent ved retten, viser en rundringning, som Politiken har foretaget blandt en række af landet største fagforeninger. »Det er sjældent, at ligebehandlingssagerne kommer for domstolen. Hovedparten bliver forhandlet mellem arbejdsgiveren og den ansatte, hvor der oftest bliver udbetalt en erstatning for overtrædelse af loven«, siger Jeanette Hahnemann fra HK's juridiske afdeling. Antal forlig uvist Hvor mange forlig der indgås, vides ikke præcist, for langt de fleste af landets største fagforeninger fører ikke statistik over det. Men de bekræfter alle tendensen. »Når det gælder domsafgørelser, er det bare at hive tallene op af posen. Det er langt sværere, når det gælder forlig, fordi der sker så mange af dem rundt om i afdelingerne og ude på arbejdspladserne«, siger Ulrik Andreasen, leder i FOA's forhandlingsafdeling. Flere sager på vej I 2004 førte HK 43 barselsretssager ved domstolen, og antallet vil sandsynligvis blive endnu højere i år. I løbet af de første otte måneder er 32 sager blevet afgjort ved dom, og flere er på vej. Når virksomhederne ønsker at opnå forlig, skyldes det, at lignende sager i retten har givet ansatte erstatningskrav på op til 13 måneders løn som godtgørelse for at blive fyret på ulovligt grundlag. Det får mange virksomheder til at ty til forlig i stedet for en lang og besværlig retssag, hvor virksomheden skal bevise, at det ikke er barslen, der har været grund til fyringen. Samtidig undgår virksomheden store økonomiske omkostninger og den dårlige omtale, som en retssag kan medføre. Betaler sig fra det »Frygten for offentligheden er ofte motivationen for enten kommunen eller den private virksomhed til at indgå forlig. Når deres hovedorganisation påpeger, at de er galt på den, vil de hellere betale sig fra det«, siger Dennis Kristensen, formand for FOA. Alligevel fortsætter fagforeningerne kampen om at opnå forlig. For den ansatte får i de fleste tilfælde den samme pose penge og et hurtigere og mindre smertefuldt forløb end ved en retssag, der kan vare flere år. »Vi kunne måske godt få nogle mere præcise udmeldinger til vores medlemmer, hvis vi kunne trække en stribe virksomheder frem på forsiden af medierne. Men det er ofte af hensyn til den enkelte person, der skal trækkes gennem sådan en retssag, at vi lader være«, siger formand Leif Dyremose. Bevisbyrden 'uhyre svær' Hos arbejdsgiverne i Dansk Handel & Service, HTS og Dansk Industri bekræfter man, at barselssagerne ligesom andre konflikter mellem virksomheden og den ansatte bliver forligt. Men det skyldes, at bevisbyrden er »uhyre svær« at løfte. »Selv om man lukker en hel afdeling og afskediger 30 personer, er det ikke nødvendigvis tilstrækkeligt som bevis for, at opsigelsen ikke skyldes graviditet. Og så bliver det altså svært at bevise det modsatte«, siger Sanne Stadil, underdirektør i DI's afdeling for medarbejderforhold.