Din virksomhed vil ikke bare have din arbejdskraft, den vil også have din sjæl. Derfor sender 67 procent af alle offentlige virksomheder medarbejdere på kurser i personlig udvikling. Det samme gør 42 procent af de private virksomheder, viser en undersøgelse fra Institut for Konjunkturanalyse. Efterspørgslen på efteruddannelseskurser i personlig udvikling er så stor, at de er blandt de fem mest populære, oplyser instituttet. Faglig kontrol Men det er samtidig uden faglig kontrol, og det går jævnlig galt, når selvbestaltede terapeuter piller folk i sjælen eller sender dem på stroppeture, de ikke kan klare, siger flere erhvervspsykologer. »Jeg har set folk, der har det meget dårligt. De føler sig udstillet, ydmyget og krænket på deres værdighed efter sådanne kurser. Selv om virksomhederne har gode hensigter, føler mange medarbejdere alligevel, at de har fået armen vredet om og overskredet deres egne grænser«, fortæller erhvervspsykolog Gitte Haslebo. Der findes mange former for kurser i personlig udvikling. Nogle kaldes teambuilding og består ofte af fysiske strabadser i naturen. Andre handler om at udforske sine egne eller kollegers mentale grænser. Fælles for mange kurser er, at det gælder om at hente uopdagede ressourcer fra sit eget indre. »Dermed bliver det ubevidste sat i centrum i den moderne arbejdskultur, og vi ser en slags virksomhedsreligiøsitet, der henter inspiration i new age-kulturen«, mener Kirsten Marie Bovbjerg, adjunkt ved Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) og forfatter til bogen 'Følsomhedens etik'. Den handler om, hvordan virksomheder går tættere og tættere på medarbejdernes personlighed. Svært at sige fra Kirsten Marie Bovbjerg vender sig mod det stadig stigende krav fra virksomhederne om, at privatliv og arbejdsliv ikke længere skal holdes adskilt - jobbet bliver gjort til et kald. Det fører til situationer, hvor medarbejdere ikke har mulighed for at sige fra, siger hun. Men personlig udvikling har i høj grad noget at gøre med jobbet, mener Trine Thorning, afdelingschef i interesseorganisationen Lederne. »Når en gruppe medarbejdere eller ledere tager af sted på grænseoverskridende kurser, så åbner de op for hinanden. De opdager nye og positive sider ved kollegerne, som de kan bruge bagefter på jobbet«, siger hun. Hvad så med dem, der falder igennem?

»Jamen det er jo dér, grænsen går. Det er en hårfin balance. Det er klart, at der er nogle, der ikke kan tåle det, men der har medarbejderen en pligt til at sige fra, for det er for unuanceret at sige, at det kun er lederens ansvar«, mener Trine Thorning. Men ifølge erhvervspsykolog Jane Palm, er det hele forestillingen om, at man bedst udvikler sig ved at overskride sine egne grænser, det er galt med - specielt i situationer, der ikke har noget med arbejdet at gøre. »Den forestilling om, at man udvikler sig bedst ved at gå på kul eller op på et højt bjerg og være ved at dø af skræk, er ikke holdbar«, siger hun. »Der er masser af forskningsresultater, der underbygger, at man ikke skal tage kontrollen fra folk«.