Truede hvaler er i vejen for Shell-projekt

Shells gasprojekt i det vestlige Stillehav kan ramme den vestlige gråhval, der med blot 100 tilbageværende eksemplarer er blandt de mest truede dyrearter i verden.   Foto: AP
Shells gasprojekt i det vestlige Stillehav kan ramme den vestlige gråhval, der med blot 100 tilbageværende eksemplarer er blandt de mest truede dyrearter i verden. Foto: AP
Lyt til artiklen

Det er uhyre sjældent, at miljøorganisationer indrykker helsides annoncer i Financial Times. Men WWF Verdensnaturfonden fyldte torsdag i sidste uge side 5 i finansavisen med 100 små hvaler og teksten: »Så mange Western Grey Whales er der i verden«. Og inden i en sort streg, der var tværet ud over hvalerne, stod der: »Og dette er, hvad Shells rørledning og boreplatform kan gøre ved dem«. Problemhvaler Sagen handler om et storstilet naturgasprojekt ved øen Sakhalin ud for den russiske Stillehavskyst. Shell ejer 55 procent af aktierne i konsortiet, der i løbet af blot tre år skal have en årlig kapacitet på 9,6 milliarder ton flydende gas og levere både til Nordamerika, Japan og det energihungrende Kina. Men hvalerne er kommet i vejen. Ifølge den internationale hvalkommission vil yderligere energiudvinding i området true de blot 100 tilbageværende eksemplarer af den vestlige gråhval. En op til 15 meter lang bardehval, der på grund af det usædvanligt lave antal betegnes som stærkt truet, blandt andet af FN og verdens største miljøorganisation, World Conservation Union. Mærkevareeksperter undrer sig over, at Shell vil risikere at skade sit image på miljøområdet. Siden olieselskabet for ti år siden havnede i medieorkanen, da man ville dumpe olieboreplatformen Brent Spar, er der brugt milliarder på at skabe en grønnere profil. For eksempel har Shell investeret 500 millioner dollar i vedvarende energi. Rørledning flyttet Men der er ingen modsætning mellem at være miljøvenlig og udvide gas ved Sakhalin-øen, mener Susan Shannon fra Shells internationale pressehovedkvarter i London. Hun peger på, at Shell i marts i år indvilgede i at flytte rørledningen 20 km sydpå for at komme på afstand af hvalernes primære fødeområde. Og at det er blevet positivt modtaget, både af investorer og af nogle miljøorganisationer. »Vi har siden 1997 arbejdet med miljøeksperter for at minimere konsekvenserne for gråhvalerne i Sakhalin-området. Og det arbejde fortsætter«, siger Shannon, der fremhæver, at Shell i det store hele har fulgt anbefalingerne fra sit uafhængige panel af videnskabsmænd, der er udpeget af World Conservation Union. Føder unge hvert tredje år Ud over at tilråde flytning af rørledningen, konkluderede panelet, at det var usandsynligt, at en flytning af selve boreplatformen ville hjælpe hvalerne. Panelet mente også umiddelbart, at larmen fra konstruktionsarbejdet kun ville have begrænset effekt på de store dyrs kommunikation under vandet - og overlevelsesmuligheder i det hele taget. Men der skal altså heller ikke ret meget til for at gøre skade, påpeger havbiolog Peter Blanner, afdelingschef i det danske WWF, der bakkes op af blandt andre Greenpeace. »Gråhvaler kan maksimalt føde en unge hvert tredje år, og med kun 23 hunner i bestanden kan selv små ændringer i deres levevilkår være ekstremt risikable for arten som helhed«, siger Peter Blanner, der generelt savner dokumentation for, at hvalerne er sikret ved blot at flytte rørledningen 20 km. WWF ønsker, at rørledningen flyttes mere, og at også platformen flyttes. Miljøorganisationen henviser til et hollandsk projekt, der har boret skråt ned til råstofferne og derved undgået at ramme dyrelivet. Det specielle ved gråhvalerne er, at de spiser fra bunden - ikke fra vandet som andre bardehval-arter. Benzin i blodet WWF fremhæver også, at Sakhalin-ekspertpanelet skriver, at man ikke ved ret meget om gråhvalernes færden og levevis og derfor nok bør slå koldt vand i blodet og undersøge risiciene nærmere. »Men Shell har åbenbart snarere benzin i blodet«, konstaterer Peter Blanner. Kritikerne af gasprojektet henviser desuden til, at European Bank for Reconstruction and Development endnu ikke har godkendt projektet. Bankens præsident, Jean Lemierre, sagde under sit årlige møde med 60 græsrodsorganisationer i sidste uge, at Shell skal have anerkendelse for at have flyttet rørledningen. Men der er stadig mange problemer, blandt andet dumpning af opgravet havslam fra projektet, som ifølge lokale beboere på Sakhalin ødelægger laksefiskeriet, påpegede Lemierre. »Vi har vores miljøprincipper og -politikker, og vi vil ikke godkende et projekt, der ikke respekterer dem«, fastslog bankpræsidenten.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her