Da islamistiske terrorister fløj to kaprede fly ind i World Trade Centers to tårne i New York 11. september 2001, var Karl Elsener derhjemme. Som alle andre fulgte han chokeret og skræmt med i fjernsynsudsendelserne. Først et par dage senere blev han klar over, at terrorangrebet var skidt nyt for hans forretning. Meget skidt nyt endda: »Vi havde aldrig tænkt, at sådan noget kunne ske for os. Det havde vi ikke fantasi til. Vi har gået og tænkt på, at det måske ville blive vanskeligere for os, hvis kriminaliteten begyndte at stige. Men det, der skete, var vi helt uforberedte på«. Schweizerknivens opfinder Elsener er oldebarn af Karl Elsener, manden, der i 1884 opfandt en lommekniv til den schweiziske hær. Dengang var Schweiz et af Europas fattigste lande, og Elsener havde ambitioner om at skabe arbejdspladser. Han besluttede at bygge en knivfabrik, og snart producerede han knive til Schweiz' ikke-angrebshær. I løbet af de sidste hundrede år har familien Elsener forvandlet schweizerkniven til et internationalt ikon af et produkt og gjort den til et kært eje blandt amerikanske soldater, drenge i alle aldre og stoiske britiske campister, der tager kampen op med en eller flere dåser baked beans. Den er simpelt hen blevet et af det tyvende århundredes mest succesrige produkter. Indtil 11. september, hvor forretningen brød sammen næsten fra den ene dag til den anden. »Det var fuldstændig katastrofalt for os. Indtil da havde vores knive solgt ganske godt både i de toldfri butikker og om bord på flyene. De fleste flyselskaber solgte dem, også British Airways. Men pludselig var det slut. Helt slut«, siger Elsener. Ud af håndbagagen Med de nye luftfartsregler måtte passagererne ikke længere have schweizerknive i deres håndbagage. Hvis man ikke rettede sig efter det, fik man kniven konfiskeret, og den blev ikke leveret tilbage ved rejsens afslutning. Virkningen var ødelæggende. Salget faldt straks med 40 procent. Wenger SA, der som det eneste andet firma har retten til at fremstille schweizerknive, gik konkurs i april. Elseners firma, Victorinox, der er opkaldt efter den grundlæggende Elseners mor, besluttede at redde sin rival og købte firmaet. 'Schweizerknivens Dal' Uanset 11. september er det dog en overdrivelse at tale om knivens totale forsvinden. Familien Elsener laver stadig 34.000 schweizerknive, om dagen, i den lille landsby Ibach. Rammerne i den lille schweiziske kanton Schwytz er ren idyl med flimrende bjerge, en turkisfarvet sø og grønne enge med blomstrende kirsebærtræer her og der. Den lokale turistforening har udtænkt et særligt navn til området 50 kilometer syd for Zürich. De kalder den 'Schweizerknivens Dal'. Fire funktioner Og trods alt bestiller knivenes oprindelige storkunde, den schweiziske hær, stadig knive. På vej til Victorinox støder jeg på et par af hærens rekrutter på vej til deres kaserne efter en friweekend. Om de har en schweizerkniv? »Jeg bruger min hver dag«, siger 21-årige Roland Zehnder fra Solothurn med stolthed i stemmen. Alle soldater bliver udstyret med standardudgaven, der bærer det schweiziske flag på siden og har fire funktioner: Dåseåbner, flaskeåbner, fil og knivblad. »Den er god til at åbne dåser med«, siger Roland og viser også, hvordan han bruger kniven til at justere sigtet på sit våben af typen 'Sturmgewehr 90'. Kæmper med kopivarer Som om situationen ikke var slem nok for familien Elsener i tiden efter 11. september, er de også blevet udfordret af konkurrence fra Kina. I løbet af de sidste ti år har kinesiske firmaer sprøjtet tusindvis af billige kopier af originalkniven ud på markedet, og de er umiddelbart ikke til at skelne fra den ægte vare. Ser man nærmere efter, er de kinesiske kopier dog klart ringere end originalen, og de giver ikke de små tilfredsstillende 'klik', der kendetegner den schweiziske original. Men nu slår det schweiziske firma fra sig. I juni fik man patent på den særlige dybrøde farve på knivens sider. Og for nylig har man kunnet give kinesiske embedsmænd tilstrækkeligt med informationer til, at de for første gang har kunnet slå til mod de ulovlige fabrikker i Kina. Kniv med USB-port Victorinox har også præsenteret en række nye produkter som f.eks. en børneudgave, en flyvenlig udgave uden knivblad og som den største succes en kniv med indbygget USB-stik, så man kan forbinde kniven til sin computer. »Vi giver ikke op. Vi slår igen«, siger firmaets talsmand Hans Schorno. Men globaliseringen bekymrer familien Elsener, hvis livsholdning er gammeldags og patriarkalsk. I løbet af de sidste 75 år har firmaet ikke fyret en eneste medarbejder. De 920 ansatte er velbetalte, og selv ved de støjende maskiner til stålbearbejdning har de tid nok til at foretage gymnastiske strækøvelser. Selv om fabrikken er stærkt automatiseret, bliver nogle produkter delvis samlet i hånden i dag. Beskeden mand Den 47-årige Karl Elsener er en beskeden mand, der kører i en Peugeot 306, for som han siger: »Mine forældre lærte mig beskedenhed. Vi er en katolsk familie. Jeg bliver tilfreds af at udføre et arbejde, jeg holder af. Jeg har ikke brug for en Ferrari«. Han pointerer, at schweizerkniven ikke ville være særlig, nå ja, schweizisk, hvis produktionen blev flyttet til Kina, som mange andre fabrikanter har gjort. Men han indrømmer dog, at kvaliteten af de rivaliserende kinesiske produkter bliver bedre og bedre: »Vi har brugt 100 år på at perfektionere vores produkt. Og så kommer de bare og efterligner. Det er ikke særlig pænt gjort«. Måske meget sigende ligger Victorinox-fabrikken under bjergområdet Mythos. Firmaet er flittigt til at præsentere knivens legendariske dyder, der træder i karakter, når den har været brugt til at redde børn ud af synkende biler, repareret den amerikanske rumfærge og hjulpet føl til verden. En tysk læge sendte for nylig nogle grusomme billeder til firmaet af, hvordan han havde brugt en multifunktionskniv til at amputere et ben på et af de srilankanske ofre for flodbølgen i Asien i juledagene sidste år. Præsidentens kniv Firmaets vigtigste marked er USA tæt fulgt af Tyskland, Schweiz og Storbritannien. Knivens vedholdende popularitet kan forklares med, at de amerikanske soldater kunne købe ind fra overskudslagrene efter Anden Verdenskrig og tog knive med sig hjem. Flere amerikanske præsidenter som f.eks. Lyndon B. Johnson, Ronald Reagan og George Bush senior har givet tilladelse til produktion af særlige 'signaturknive', der bærer præsidentens autograf. Og Museum of Modern Art i New York har udstillet en schweizerkniv. Elsener, hvis far, farfar og oldefar også hed Karl til fornavn, er overbevist om, at schweizerkniven har en fremtid. I en verden præget af terror og globalisering har folk stadig behov for at skære ting i stykker, siger han. »Vi kommer til at stå over for udfordringer som 11. september. Men vi kan kommer igennem det. Schweizerkniven er stadig et nyttigt produkt for mange, mange mennesker. Menneskeheden har brugt kniv siden stenalderen, og jeg har tiltro til, at det vil den blive ved med«. Oversættelse: Peter Mollerup