Islandsk politi har intensiveret jagten på en håndfuld fremtrædende islandske erhvervsfolk, herunder Magasinejeren Jón Ásgeir Jóhannesson. Ifølge den islandske statsradio gennemfører islandsk politi i disse dage omfattende forhør af implicerede i sagen, der har været undervejs i tre år. Bedrageri Anklagemyndigheden mistænker Jón Ásgeir Jóhannesson for, sammen med flere tidligere ledere i familiekoncernen Baugur, at have lavet skatteunddragelser, bedrageri og en række andre ulovligheder. De islandske myndigheder begyndte at undersøge de påståede ulovligheder, da Baugurs tidligere amerikanske partner, Jón Gerald Sullenberger, gik til politiet og fortalte, at Jón Ásgeir Jóhannesson havde bedt ham om at forfalske udgiftsbilag i forbindelse med en fest tilbage i 2001. Oplysningerne fra den tidligere forretningspartner fik islandsk politi til at undersøge Baugur-kontorer og beslaglægge en række papirer og computere. Siden har sagen kørt sin stille gang, uden at det er lykkedes politiet at bevise anklagen. Lykkes det, er situationen alvorlig for Jón Ásgeir Jóhannesson, der så står op til seks års fængsel samt en stor bøde. En politisk sag Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Jón Ásgeir Jóhannesson, men i et stort interview med Politiken i forrige måned vurderede han sagen til at være 'betændt'. »Det er en politisk sag, som i høj grad skyldes mit anspændte forhold til den tidligere statsminister. Der er skabt en atmosfære i Island, hvor du enten er med Baugur eller med David Oddsson«. »Hvis sagen mod os ender i retten, føler vi os helt sikre på, at den ikke vil føre til noget. Der er ikke nogen sag. For hvem er ofret? Baugur. Og hvem ejer Baugur - det gør vi. Vi ved præcis, hvad der er foregået. Det er en åndssvag sag, som foreløbig har taget tre år af vores tid«, sagde han i april måned. Købelysten herre Sagen mod Jón Ásgeir Jóhannesson har på ingen måde stækket islændingens lyst til opkøb. Det sidste par år har han satset massivt i specielt Storbritannien, hvor han har overtaget den verdensberømte legetøjskæde Hamleys, samt adskillige modetøjkæder, med forretninger overalt i landet. Det er godt et år siden, han for første gang rykkede ind i Danmark, da han fik koncessionen på at drive det britiske stormagasin Debenhams afdeling i storcentret Fields. Kendt blev han dog først, da han overtog den danske stormagasinkæde Magasin. Efter adskillige års økonomisk smalhals har Jón Ásgeir Jóhannesson sat gang i en omfattende revitalisering af kæden. Butikker er blevet lukket, nye produkter er kommet til i stor stil, og nu er forretningerne ved at blive moderniseret. Alt sammen inden for en 18-måneders omstillingsperiode. 'Nuttet forretning' Selv kalder Jón Ásgeir Jóhannesson den danske stormagasinkæde for en 'nuttet lille forretning'. Det er da også et faktum, at Magasin ikke fylder meget i det store billede hos Baugur, der kontrollerer 2.300 forretninger med en årligt omsætning på 80 milliarder kroner.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han er en af valgets helt store historier, og sejren kan sige del om demokraternes fremtid
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Hvis du synes, det er sjovt at høre om andres klager, så er bogen her en guldgrube
Debatindlæg af David Mathias Klausen