Sagen mod Mikhail Khodorkovskij og hans ekskollega fra olieselskabet Yukos, Platon Lebedev, kommer nu for en højere retsinstans end den distriktsdomstol i Moskva, som 31. maj idømte begge mænd ni års fængselsstraf. Deres advokater har anket dommene til hovedstadens byret, som ifølge loven skal åbne sagerne inden for en måned. I strid med loven En af Khodorkovskijs advokater Henrik Pauda siger, at dommen mod hans klient både er i strid med loven og uden hold i virkeligheden. Pauda appellerer derfor til byretten om at frifinde hans klient, og det samme gør Lebedevs forsvarere. Begge mænd er af distriktsdomstolen fundet skyldige i bedrageri, tyveri, skatteunddragelse og anden økonomisk kriminalitet. De skal ifølge dommen afsone i en fængselslejr, men så længe ankesagen kører, kan de forblive i et varetægtsfængsel i Moskva. Bagefter kan advokaterne appellere den til endnu højere instanser - Ruslands Højesteret og Forfatningsdomstolen. International anke Når sagen har været gennem alle russiske instanser, kan den ankes til en international domstol. Det vil advokaterne gøre, hvis ikke de opnår noget ved det russiske retssystem. Khodorkovskij-Lebedev-sagen tiltrækker sig ret meget opmærksom i russiske massemedier, men befolkningen virker ikke særlig interesseret i den - ifølge en meningsmåling fulgte kun 28 procent af russerne domsafsigelsen i maj. Men så godt som alle aviser kommenterede den, og nogle af de vigtigste som Isvestija eller Kommersant gjorde det ret kritisk. De kaldte straffene meget høje, og Isvestija understregede, at ni år normalt gives til mordere og voldsforbrydere, og at afgørelsen minder om sovjetiske retssager mod sortbørshandlere og andre økonomiske kriminelle. Farlig præcedens »Desuden skaber dommene - og det er meget dårligt - en farlig præcedens ... alle andre domstole kan nu bruge hårdhed, som grænser til brutalitet ligesom i Khodorkovskijs og Lebedevs tilfælde«, skrev Isvestija og understregede samtidig, at dommene vil skade investeringsklimaet i Rusland samt landets internationale image og hermed dets position på det udenrigspolitiske område. Yukos-sagernes følger for den russiske økonomi diskuteres også af analytikere og økonomiske eksperter. Nogle mener, at mange udenlandske investorer indtil videre ikke virker skræmte og fortsætter med at anbringe deres penge i Rusland. Men en række rige russere inklusive flere oligarker siges at være bange, både for at investere i hjemlandet og for at komme i myndighedernes søgelys. »Ingen af oligarkerne kan sikre sig imod politiske risici, eftersom de kontrollerer en stor del af den russiske økonomi med dens mest lukrative sfærer som gas, olie, tungindustri eller metallurgi«, skriver det amerikanske magasin Forbes, der ligesom det østrigske dagblad Die Presse nævner for eksempel Mikhail Fridman, Vladimir Potanin eller Viktor Vekselberg. Deres formuer er på mellem 4,7 og 6,1 milliard amerikanske dollar.