Danske arbejdsgivere kontrollerer i stigende grad de ansattes e-mails. Det ved de ansatte ikke, for de tror, at når de sender e-mails fra arbejdet, så er deres e-mail privat. Hele syv ud af ti ansatte tror, at e-mails sendt fra arbejdet er enten helt eller delvist privat. Ved ikke om chefen læser med Desuden ved en tredjedel af lønmodtageren ikke, om deres arbejdsgiver har adgang til at læse deres e-mails uden deres samtykke. Det viser en undersøgelse fra analyseinstituttet Instant Answer, som LO's nyhedsbrev A4 bringer i sit seneste nummer. En gråzone Undersøgelsen og flere retssager i Danmark viser, at e-mail fra jobbet er en gråzone, som både medarbejdere og arbejdsgivere kan fare vild i. »Flere af afgørelserne fra dansk ret viser, at arbejdsgiveren har fundet anledning til at læse og gøre brug af medarbejderes helt private e-mails,« siger advokat Martin Gräs Lind til Ugebrevet A4. Gräs Lind har været advokat for en kvinde, som blev bortvist fra jobbet blandt andet for at have skrevet »sæk« om sin chef i en privat mail. Skrevne regler, tak Den store usikkerhed hos de ansatte om e-mails får nu lønmodtagere i HK til at opfordre arbejdspladserne til at lave nedskrevne retningslinjer for området. Også Dansk Handel & Service vil have nedskrevne regler og mener samtidig, at det kan være nødvendigt at overvåge medarbejdernes e-mails. »Hvis man har regler om brugen af private mails, må man også kunne kontrollere, at der ikke er en medarbejder, som misbruger dem. Vores medlemmer må have muligheden for at kontrollere, at medarbejderne for eksempel ikke videresender racistiske mails eller lignende« siger advokat Charlotte Vester, DHS, til A4. Vester mener, at arbejdsgiverne bør overveje at fastslå, at de har ejendomsretten over alle e-mails sendt fra arbejdspladsen. Det skal få medarbejdere til at gøre sig klart, at det kan ske, at alle deres mails kan blive læst. Job i USA: Læs kollegernes e-mail I USA går tendensen til overvågning af de ansatte videre. Det viser en ny amerikansk undersøgelse, at stadig flere firmaer ansætter folk til blot at læse kollegernes e-mail igennem. I amerikanske firmaer med mere end 1.000 ansatte oplyser hver tredje firma, at man har en eller flere e-mailkontrollører ansat. Samtidig oplyser hver fjerde af de store firmaer, at de har fyret personer efter misbrug af e-mailen. Det viser et rundspørge til 332 it-chefer gennemført af mail-sikkerhedsfirmaet Proofpoint.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Aftalen er en kæmpe sejr for det grønlandske og danske diplomati
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
Debatindlæg af Jesper Gronenberg
Klumme af Lars Dahlager