Mange boligejere vælger i øjeblikket de såkaldte garantilån med et loft over, hvor meget renten kan stige. Men det er en dyr forsikring, hvis der ikke bliver brug for den, mener John Norden, partner i den forbrugerorienterede renteportal Mybanker. »Der bliver talt meget om rentesatser og månedlige ydelser på de forskellige lånetyper. Men det er de færreste, som ser på, hvordan billedet ser ud over en lidt længere årrække«, siger John Norden. Loftet koster et tillæg Han har beregnet, hvor meget man i alt betaler for et lån på en million kroner set over den 30-årige periode, lånet løber i. Og her er der artige forskelle. John Norden hæfter sig bl.a. ved, at man brutto betaler næsten 200.000 kr. ekstra for en rentegaranti på 5 pct. sammenlignet med et rentetilpasningslån. Lånene med loft starter som almindelige rentetilpasningslån. Først hvis den korte rente kommer op på 5 pct., sætter loftet ind. Men det er ikke gratis. Loftet koster et tillæg, som for tiden er på ca. 470 kr. om måneden før skat for et lån på en million kroner. »Det er et ret stort tillæg, som man skal betale ekstra. Set over 30 år er der tale om små 200.000 kr., som vel at mærke holder sig, medmindre renten stiger til over 5 pct. Kommer den ikke over de 5 pct., har man betalt næsten 200.000 kr. for ingenting«, siger John Norden. Renten afgørende Han mener, at valget i dag snarere bør stå mellem et rentetilpasningslån og et 4 pct. fast forrentet lån. Fordelen ved det fastforrentede er, at man kender sin ydelse de næste 30 år. Til gengæld er forskellen på den samlede betaling større end ved lånet med loft. Vælger man det fastforrentede lån, vil man efter 30 år have betalt omkring to millioner kroner for det lån, som oprindeligt lød på en million kroner. Man betaler altså dobbelt så meget tilbage, som man lånte. Tager man rentetilpasningslånet, vil man slippe med at betale små 1,6 mio. kroner over de 30 år. Altså en forskel på 400.000 kr. Men det er under forudsætning af, at renten ikke stiger de næste 30 år. Stiger renten, vil forskellen udlignes. Mavefornemmelsen »400.000 kr. er jo også en slags penge. Hvad man vælger, må komme lidt an på en mavefornemmelse. I øjeblikket er det fastforrentede lån godt 1.000 kr. dyrere om måneden end rentetilpasningslånet. Til gengæld kan man sove roligt om natten, og hvis renten stiger, kan man tilmed konvertere det fastforrentede lån og dermed skære noget af restgælden«, siger John Norden. Han har også set på de såkaldte prioritetslån, som bankerne er begyndt at udstede. Prioritetslån er variabelt forrentede lån med pant i boligen. Ser man bort fra Skandiabanken, som er markedets billigste, Handelsbanken Midtbank og Sparekassen Vestsalling, har prioritetslånene alle en højere rente end realkredittens rentetilpasningslån. Og her skal man virkelig være på vagt. Låner man en mio. kr. i Skandiabanken, vil man efter 30 år have betalt 1,5 mio. kr. tilbage med det nuværende renteniveau. Kommer man derimod til at tage et prioritetslån i Danske Bank, BG Bank eller Jyske Bank, risikerer man at komme af med 2,5 mio. kr. over 30 år, hvis man får bankens højeste rente. Skandiabanken opererer kun med én rentesats til alle.