Den danske industriproduktion faldt med 1,4 procent i marts i forhold til februar, viser en ny sæsonkorrigeret opgørelse fra Danmarks Statistik. Der er således ingen tvivl om, at den danske industri er under pres. Presset kommer fra flere kanter, vurderer Steen Bocian, cheføkonom i Danske Bank. »For det første rammer den svage dollarkurs fortsat de danske industrivirksomheders konkurrenceevne, hvilket gør det vanskeligt at afsætte produkterne. Dertil kommer, at væksten i Europa, særligt i industritunge Tyskland er endog meget lav, og det sætter dansk industri under et yderligere kraftigt pres. Når man dertil lægger de rekordhøje priser på olie, så er det ikke nogen overraskelse, at industrien har vanskelige vækstvilkår«, siger han. I Jyske Bank er økonomerne enige i, at vækstudsigterne ikke er videre gode for den danske industriproduktion.
Industriproduktionen faldt i marts
Lyt til artiklen