Egentlig skulle virksomheder, der går til Konkurrencestyrelsen om karteller og andre ulovligheder, kunne få rabat i bøden. Ideen med den regel var, at myndighederne på den måde nemmere kunne få bugt med de overtrædelser, der ødelægger konkurrencen og koster forbrugerne dyrt. Alt sammen fine ord. Men i virkelighedens Danmark hænger det ikke sådan sammen, mener eksperter. Kan kun anbefale Ifølge de danske regler skal Konkurrencestyrelsen nemlig efter at have efterforsket en sag overgive hele sagen til bagmandspolitiet (SØK), der så skal undersøge sagen forfra. »Konkurrencestyrelsen kan i realiteten ikke gøre andet end at sige, at de vil anbefale en rabat til SØK. Og SØK kan først, efter at de har været igennem hele sagen, vurdere, om en virksomhed skal have rabat for at samarbejde med myndighederne. Og det gør, at det bliver et meget meget sløvt instrument«, siger Peter Møllgaard, professor i konkurrenceret ved Handelshøjskolen i København. Kommer sagen så endelig i retten, kan virksomheder heller ikke være sikre på, at domstolene vil give dem rabat i bøde for at have hjulpet myndighederne. Mørke tal Både Peter Møllgaard og Caroline Heide Jørgensen, lektor i konkurrenceret ved Københavns Universitet, peger på, at man i EU og USA har indført regler, hvor konkurrencemyndighederne selv udsteder en bøde for overtrædelser af konkurrencereglerne. Hvis virksomhederne så er uenige i bøden, kan de gå til domstolene for at få prøvet afgørelsen. Og det gør det nemmere at give rabat til virksomheder, der sladrer om ulovligheder. »Og det gjorde, at man i USA for eksempel fik øje på en masse karteller, som man ikke anede eksisterede. Når vi ikke har den praksis herhjemme, så kan man godt formode, at danske virksomheder ikke er så tilbøjelige til at indgå den slags aftaler med myndighederne«, siger Peter Møllgaard. Lille rabat Han peger på, at man kun har brugt rabat i sagerne om elkartellet. Her gav domstolene et nedslag på 10 procent til de virksomheder, der havde samarbejdet. »Men 10 procent er ikke nogen særlig stor rabat i international sammenhæng«, siger Peter Møllgaard. Som Malta og Cypern Efter Politikens oplysninger er der kun tre lande i Europa, der har indrettet sig på samme måde som Danmark med dobbelt arbejde hos myndighederne. Det drejer sig om Malta, Cypern og Estland. Ifølge Caroline Heide Jørgensen, der også er suppleant i Konkurrencerådet, er den internationale tendens, at man bruger strafferabat for at gøre det nemmere for myndighederne at åbne sager, som de ellers ville have haft svært ved at få has på. Konkurrencestyrelsens direktør, Finn Lauritzen, mener ikke, at arbejdsdelingen mellem SØK og Konkurrencestyrelsen giver problemer i det daglige. »Generelt kan man ikke sige, at det er et problem, at vi er anderledes end de fleste andre lande. Konkurrencereglerne er nu ens i EU, mens retssystemerne er ikke harmoniseret. Selvfølgelig skiller vi os ud fra de andre på dette punkt, men andre lande skiller sig ud på andre punkter. Om det har nogen reel betydning, har jeg svært ved at sige noget om«, siger Finn Lauritzen. Er konsekvensen af myndighedernes dobbeltarbejde ikke, at der er nogle sager, I ikke kan komme til bunds i? »Det kan jeg ikke kommentere«, siger han.