Den er lige hård nok - konklusionen i Christina Funch Lassens ph.d.-afhandling, som hun forsvarede og fik godkendt i slutningen af april i år. Det mener arbejdsmediciner Jørgen Riis Jepsen fra Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg. Ph.d.-en konkluderer, at arbejde med computermus ikke giver skader. »Jeg er betænkelig ved, at hun har så kontant en konklusion i sin ph.d.«, siger han. Han mener ikke, at de videnskabelige metoder, der er brugt i undersøgelsen, tegner det fulde billede af sammenhængen mellem computermus og skader. Han står selv bag en neurologisk undersøgelse af 92 personer, der også går ud på at undersøge sammenhængen. »Der må være en sammenhæng« Undersøgelsen koncentrerede sig om at se på, hvordan nervernes samspil er med musklerne, og Jørgen Riis Jepsen er overbevist om, at der er sammenhæng mellem musearbejde og skader. »Folk beretter om smerter, sovende fingre, stikken og motoriske forstyrrelser. Med vores kendskab til anatomi må vi sige, at der nødvendigvis må være en sammenhæng«, siger Jørgen Riis Jepsen. HK: Anerkend museskader Hos HK/Privat, der organiserer 156.000 medlemmer, er de ikke i tvivl om, hvad de mener: Anerkend museskader så hurtigt som muligt. Sven-Erik Hermansen, der er faglig miljøsekretær, har kæmpet for forbundets museskaderamte medlemmer i mange år. »Det er meget fint at sige, at man kan påvise, at arbejde med mus og computer ikke fører til skader, men jeg konstaterer, at verden ser anderledes ud. Hvis man ikke er i stand til at vride en karklud efter 20 års arbejde med mus, så kan man kalde det, hvad man vil, men du er blevet forhindret i at passe dit arbejde«. Arbejdsskadestyrelsen har nu bedt om at få vurderet alt, hvad der er lavet af undersøgelser. Til det formål har de i samarbejde med Dansk Arbejds- og Miljømedicinsk Selskab nedsat en videnskabelig komité. Endelig afgørelse på vej Arbejdsskadestyrelsens direktør Anne Lind Madsen regner med, at komiteens arbejde kan afsluttes omkring årsskiftet. Først i det nye år vil styrelsen begynde at drøfte resultaterne og rette blikket hen på en endelig afgørelse af, om museskader kan komme på Erhvervssygdomslisten. »Når resultatet foreligger, vil vi igen tage en principiel drøftelse af det videnskabelige arbejde. Vi kan slet ikke sige noget om, hvornår vi kan komme med en afgørelse, det afhænger af, hvornår der ligger tilstrækkelig viden«. Anmeldelserne om musearbejdsskader ligger og venter på afgørelser, og sagsbehandlingen er udsat på ubestemt tid. Men Anne Lind Madsen opfordrer folk til at anmelde alligevel. »Der ligger jo den mulighed i lovgivningen, at man kan få genoptaget sin sag, hvis museskader ender med en anerkendelse«, siger hun. Erstatninger Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES) udbetaler erstatninger i sager om anerkendte erhvervssygdomme. Det er obligatorisk for alle private og offentlige arbejdsgivere at være tilknyttet AES. I 2003 udbetalte de over en milliard kroner i erstatninger. »Vi vil selvfølgelig gerne kunne danne os et overblik over, hvor mange penge vi skal sætte af, hvis museskader bliver anerkendt. Det er klart, at udgifterne til udbetalinger vil stige, men vi tager det foreløbig stille og roligt«, siger Keld Nicolaisen, vicedirektør i AtP, hvorunder AES sorterer.