Jo ældre husene er, desto lavere er kvadratmeterprisen. Det viser en aktuel undersøgelse, som landets største ejendomsmæglerkæde, EDC, har foretaget. Det er dog én væsentlig undtagelse. De masseproducerede parcelhuse, der skød op i det danske landskab som paddehatte i slutningen af 1960'erne og i 1970'erne, skiller sig markant ud fra det generelle billede. Huse fra 30´erne koster mere Således er det fortsat betydeligt dyrere at købe en villa, der er opført i 1950'erne, og selv huse fra 1930'erne sælger ofte til en højere kvadratmeterpris end 1970'er-husene. »Rent statistisk kan vi se, at 70'er-husene sælges til betydeligt lavere priser. Men det betyder ikke, at de ikke er populære. Det er faktisk dem, vi sælger flest af«, siger informationschef i EDC, Jan Nordmann. Han forklarer forskellen med, at villaerne fra 1920'erne og 1930'erne anses for de håndværksmæssigt mest fornemme, bygget af de bedste materialer: »De gamle villaer står typisk i en flot stand, ofte gennemrenoverede og med nyt tegltag, mens mange af 70'er-husene fortsat sælges, som de stod, da de blev bygget. Desuden er materialerne ofte ikke særligt langtidsholdbare«. Billigt i udkanten Dertil kommer, at de gamle huse ofte findes på de dyreste grunde i bykernerne, mens 70'er-husene typisk ligger i udkanten, hvor priserne alt andet lige er lavere. I gennemsnit falder prisen med 75.000 kroner for et hus på 140 m2 for hvert tiår, det har på bagen, viser undersøgelsen. Det betyder, at et sådant hus opført i år 1900 i gennemsnit kan fås for 980.000 kroner, mens et nyopført i samme størrelse går for 1.750.000 kroner på landsplan. Men som nævnt skiller husene fra den store parcelhusperiode sig ud. Her kan man nøjes med at betale i omegnen af 1,2 millioner kroner for de 140 m2, mens samme antal kvadratmeter bygget i 1950'erne løber op i 1,4 millioner kroner. Også huse bygget i og omkring krigsårene skiller sig ud med lavere priser. »De er ofte bygget af ringere materialer, da perioden var præget af mangel på byggematerialer. Husene er generelt også mindre, hvilket udelukker en del købere«, siger Jan Nordmann. Det kan ændre sig Han vil dog ikke udelukke, at billedet kan ændre sig, når det gælder husene fra 1970'erne. »Istandsættelse kan ændre billedet, og 70'er-husene er rimeligt nemme at gøre noget ved, da de fleste af de indre vægge ikke er bærende. Dertil kommer, at de langt hen ad vejen ligner nybyggeri. Jeg tror, at en stor del af prisforskellen skal forklares med den forskellige grad af vedligeholdelse. Det giver lavere gennemsnitspriser«, siger Jan Nordmann.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
-
Oscarvinder fra danskproduceret dokumentar mister sin statuette
-
Wegovy, jeg slår op
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























