Danmark kan blive modemekka

Munthe plus Simonsen er nogle af de designere, der kan være med til at gøre København hot. Her fra sidste års modeuge. - Foto: Pelle ring
Munthe plus Simonsen er nogle af de designere, der kan være med til at gøre København hot. Her fra sidste års modeuge. - Foto: Pelle ring
Lyt til artiklen

Når danske modehuse som Munthe plus Simonsen og Bazar sender åleslanke modeller med de nye kreationer ned ad catwalken på Københavns Modeuge, vidner det om, at dansk modeindustri på mange måder ligger meget langt fremme internationalt set. Så langt, at verdens femte centrum i modeverdenen - efter Paris, New York, Milano og London - kan komme til at ligge i København. »Der ligger virkelig et stort potentiale i den danske modebranche«, siger Anders Knutsen, formand for Danmarks Erhvervsråd, der har fået analysen af branchen lavet i Økonomi- og Erhvervsministeriet. Trimmet til globaliseringen Det ligger ikke i moderigtigt korrekt svungne linjer, det hele. Af de 30 industrialiserede lande i samarbejdsorganisationen OECD viser Danmark sig at være det land, der er i stand til at skabe mest værdi per medarbejder. Samtidig er Danmark det land, der har lagt mest produktion i andre lande - og dermed trimmet til at begå sig i globaliseringen. De nærmeste konkurrenter Tysklands og Spaniens modeindustrier er større end den danske, men virksomhederne er koncentreret i få, store virksomheder som Boss og Adidas. Belgien er Danmarks tætteste konkurrent. Landet har en stor modeindustri og flere gode skoler og har samtidig taget flere initiativer for at forbedre vilkårene for modebranchen. Noget lignende er ikke sket i Danmark, der årligt eksporterer modetøj for 15 mia. kr. Evnen til at skabe værdier er faktisk faldet de senere år. »Det er klart, at det offentlige skal være med til at skubbe på modebranchen. Vi skal passe på, at alle pengene ikke går til højforkromet forskning, der skal også satses på de mindre og mellemstore virksomheder«, siger Anders Knutsen. Branchen må stå sammen Erhvervsrådet understreger, at branchen må stå sammen, hvis den danske modeindustri skal begå sig. Uddannelsesstederne skal i højere grad uddanne de studerende til at tale med leverandører og kunder. Virksomheder og organisationer skal sammen skabe holdbare netværk på tværs af virksomhederne - hvor man udnytter hinandens styrker uden at stjæle. »Dansk mode kan blive de nye vindmøller«, hedder det fra stilkonsulent Uffe Buchard, der arbejder med den danske modebranche. Bredt udbud Danmarks største virksomheder ligger i den bedre mellemklasse. Det er trækheste som Bestseller - med Vero Moda, Jack & Jones og Only - IC Company - med InWear og Matinique - og Brandtex med Fransa og Dranella. Dertil skal lægges en underskov af designere og mindre og mellemstore modevirksomheder. De skal blive bedre til at forstå kundernes ønsker, konkluderer rapporten. »Man skal samarbejde mere systematisk med kunderne og følge dem tæt«, siger Nicolaj Dupont-Mersing, underdirektør i brancheorganisationen Dansk Textil & Beklædning. Kundernes behov skal styre De afgørende kodeord er her brugerdrevet innovation. Det betyder, at nytænkning af modetøj i mellemniveauet skal udspringe af kundernes behov. For eksempel ved at følge kunderne en dag, hvor de køber tøj. Eller studere deres tøjvalg i en uge. Altså det modsatte af, hvad man gør, når man laver haute couture, hvor en stjerne som Karl Lagerfelt uden synderligt hensyn til aftagerne designer sit tøj. I dag bruger mange designvirksomheder spørgeskemaer og fokusgrupper til at høre deres kunders meninger. Men én ting er, hvad tøjkunden siger - en anden er, hvad vedkommende gør. »I modebranchen lytter en del virksomheder i virkeligheden ikke til deres kunder. Og man kunne nå meget videre, hvis man gjorde«, forklarer Mahvish Ahmad, projektleder i innovationsfirmaet Kontrapunkt R&D.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her