Måske er banken billigere i Bergen, Göteborg eller Helsinki. Hvem ved? De fleste forbrugere har ikke en anelse, om der er penge at spare ved at skifte fra en dansk bank til en anden skandinavisk bank. Og det til trods for broen fra København til det sydsvenske og skiferier i de norske pister. Med nogle hundredtusinde sponsorkroner fra Nordisk Ministerråd vil Forbrugerstyrelsen nu gennemføre en stor undersøgelse af det nordiske bankmarked for at blotlægge, hvad en forbruger skal betale i renter og gebyrer for at være bankkunde i et andet land. Skærpe konkurrencen »Der er i princippet ikke noget til hinder for, at man har sin e-bank i et andet land, og hvis den mulighed er reel, kan det være med til at skærpe konkurrencen til gavn for forbrugerne. Formålet er på det lange sigt at forbedre forbrugernes muligheder for at skifte til en bank uden for landets grænser«, siger Kenneth Skov Jensen, chef for forbrugerpolitisk kontor i Forbrugerstyrelsen. Han erkender, at de danske forbrugere er meget konservative, når det gælder om at skifte bank. »Der skal være temmelig store besparelser, før man gider rykke sig. Dels kan det være svært at overskue økonomisk eller servicemæssigt, dels er der noget praktisk med at man skal have nye kontonumre, nye koder og nye betalingskort. Vi har nogle tal, der siger, at besparelsen skal op omkring 4.000 kroner, før folk for alvorlig vil overveje det«, siger Kenneth Skov Jensen. Han håber imidlertid, at den nordiske undersøgelse kan være med til at kaste nyt lys over den type forhold. Forbrugerrådet støtter Forbrugerrådet støtter initiativet fra Forbrugerstyrelsen. »Det er meget fornuftigt. Der er ingen tvivl om, at forbrugerne betaler for meget i gebyrer og andet til deres banker, og der står jo ikke i grundloven, at bankaktionærerne har ret til at berige sig på bankkundernes bekostning«, siger Willy Dyhr, afdelingschef i Forbrugerrådet. Reaktionerne er mindre begejstrede i bankernes interesseorganisation, Finansrådet. Her ser man hellere, at Forbrugerstyrelsen fra starten havde satset stort på at undersøge forholdene på EU's indre marked i stedet for at koncentrere sig om blot at undersøge de nordiske banker. Svar i efteråret »At Norden er mere overskuelig at undersøge, og at pengene kommer fra Nordisk Råd, synes jeg ikke, er de bedste argumenter. Man skulle have stillet sig spørgsmålet: Hvad det egentlig, vi vil? Og så bruge ressourcerne målrettet på at undersøge bankerne i EU's indre marked i stedet for at bruge penge på noget, som måske ikke kan bruges til noget«, siger Jørgen Horwitz, direktør i Finansrådet. Han understreger, at Finansrådet ikke har noget imod en øget gennemsigtighed på bankmarkedet. I Forbrugerstyrelsen holder man fast ved, at undersøgelsen tjener et godt formål. »Norden er et sted at starte. En ting er Norden, noget ganske andet er at undersøge hele det indre marked. Det særlige ved Norden er, at det nordiske bankmarked i forvejen er godt integreret, og bankerne arbejder på tværs af grænserne. Og så ligner de nordiske finansielle markeder hinanden på nogle områder«, siger Kenneth Skov Jensen. Forbrugerstyrelsen forventer, at undersøgelsen er færdig i efteråret 2005, hvor den skal præsenteres på et formandskabsseminar i Nordisk Ministerråd. Undersøgelsen skal forestås af en forsker på Handelshøjskolen i København.