Fire polske bygningsarbejdere skal have en efterbetaling på i alt 344.000 kr. for omkring tre måneders arbejde i Danmark. Det har Arbejdsretten besluttet i den første arbejdsretlige dom om underbetaling af østeuropæiske arbejdere i Danmark. Samtidig er firmaet, der havde de polske arbejdere ansat, idømt en bod på 6.000 kr. Nægter at betale Dommen viser, at social dumpning ikke bliver accepteret, mener Peter Hougaard Nielsen, der er formand for bygningsgruppen i Forbundet Træ-Industri-Byg (TIB): »Nu skal vi have fundet ud af, hvor de fire mand er henne i verden. Jeg glæder mig til at overrække dem pengene. 85.000 kr. per mand er mange penge«, siger han. Det kan dog være, at han kommer til at glæde sig et godt stykke tid endnu. For den danske landmand og erhvervsmand Ole Thuesen, der med sit firma Biomax er blevet dømt til at betale de 350.000 kr., har ikke tænkt sig at betale, selv om dommen siger, at pengene skal falde. »Jeg har ikke noget med Biomax at gøre mere«, siger Ole Thuesen fra Polen, hvor han driver landbrug. Ole Thuesen siger, at han ikke ved, hvem der driver virksomheden i dag. »Jeg har bare givet op. Men jeg er sikker på, at Biomax kan dokumentere, at arbejderne har fået deres løn«, siger han. Blev væk fra retten Ole Thusen mødte ikke op i Arbejdsretten, der derfor afsagde en udeblivelsesdom. Han siger, at han slet ikke har modtaget nogen stævning, men Arbejdsretten oplyser, at stævningen er forkyndt for Thuesen af den danske ambassade i Polen. Tilbage står, at det kan blive svært for Forbundet Træ-Industri-Byg at få pengene til de polske arbejdere. »Havde det været en virksomhed i Danmark, kunne vi gå ind at kræve pengene fra Lønmodtagernes Garantifond. Nu må forbundet via sin advokat forsøge at skaffe pengene. Men vi risikerer, at vi ikke får dem, og det vil vi ikke være glade for«, siger Hans Rasmussen fra TIB's afdeling i Århus. Det var her, sagen begyndte, efter at Polen var blevet medlem af EU 1. maj sidste år. Ole Thuesen reklamerede med, at han med sit firma Biomax med polske håndværkere kunne udføre byggeopgaver til den halve pris af, hvad danske håndværksmestre skulle have. En af dem, der tog imod tilbuddet, var den selvejende institution Lisbjerghaven, der skulle have renoveret en ungdomspension i Århus. Efter de grundlæggende EU-regler kan et firma i et EU-land frit indgå kontrakter om byggeopgaver i et andet EU-land og udstationere sine arbejdere til at udføre opgaven, uden at de skal have danske løn og arbejdsvilkår. Som svar iværksatte TIB blokade og sympatikonflikt, hvilket også er lovligt. »Institutionen fik sine penge fra Århus Amt, og det ville amtet ikke lægge navn til. Derfor måtte Biomax gå med på at skrive en overenskomst«, forklarer Peter Hougaard Nielsen fra TIB, der dermed sikrede arbejderne 148 kroner i timen plus feriepenge og pension. »Men det viste sig, at polakkerne ikke fik deres løn. Derfor bragte vi sagen for Arbejdsretten«.