Affald skal helst genbruges - som en ølflaske, der bliver brugt igen og igen. Kan flasken ikke genbruges, skal den i en glascontainer, smeltes om og genanvendes som glas. En tur på lossepladsen er kun sidste udvej. For affald skal altid hellere genbruges og genanvendes i stedet for at brændes eller komme på lossepladsen. Sådan lyder EU's universalnøgle til, hvordan man på den mest miljørigtige måde håndterer affald. For firkantet Men den sætter Institut for Miljøvurdering nu spørgsmålstegn ved: Systemet er for firkantet og kunne blive meget mere effektivt. »Det er baseret på den opfattelse, at kun miljøfordele er vigtige. Denne analyse tager også højde for, hvad det koster. Det er for overfladisk bare at sige, at det skal være bedst miljømæssigt. For de penge, du bruger på affald, kan du ikke også bruge på andre miljøområder«, siger Peter Calow, direktør for Institut for Miljøvurdering. I mange EU-lande er affald den største udgiftspost på miljøområdet: »Så derfor er det særlig vigtigt, at vi gør det rigtigt, også økonomisk«, siger Peter Calow. Greenpeace kritisk Analysen er lavet af flere internationale miljøøkonomer og får miljøorganisationen Greenpeace til at ryste på hovedet. »De har slet ikke forstået, at affaldsbehandlingen i et moderne samfund selvfølgelig koster penge - og at det er okay, at det koster penge. Vi har et kæmpemæssigt overforbrug, og det mindste, vi kan gøre, er at genanvende vores affald«, siger Jacob Hartmann, civilingeniør i Greenpeace. EU har sat en række faste grænser for, hvor meget lande skal genanvende. For eksempel skal alle lande genanvende mindst 22,5 procent af deres plastikdunke, både fra industrien og eddikedunken hjemme i køkkenet. Stive grænser Men Institut for Miljøvurdering konkluderer, at de grænser er for rigide. »De faste grænser giver ikke umiddelbart mening, for der er stor forskel fra land til land på, hvordan man kan håndtere affaldet«, siger Peter Calow. De danske ketchupflasker og eddikedunke er et eksempel. I løbet af i år skal alle danskere begynde at sortere plastikdunke fra deres køkkenaffald derhjemme. Ellers kan Danmark ikke leve op til EU's krav om, at alle lande skal genanvende 22,5 procent af plastikdunkene. Men sorteringen kræver en meget stor indsats. »Indsatsen står slet ikke mål med miljøgevinsten, fordi det kræver så meget at få indsamlet og genanvendt det. Det har Miljøstyrelsen også vist i en rapport. Og så kan det bedre betale sig at brænde det af«, siger miljøøkonom Clemen Rasmussen, der er medforfatter til rapporten. I stedet bør man bruge skatter eller andre økonomiske tilskyndelser til at få borgere og industri til at opføre sig miljømæssigt korrekt - for eksempel ved affaldsafgifter. Reno-Sam nikker Reno-Sam, der er en sammenslutning af de fælleskommunale affaldsselskaber, finder gode takter i rapporten. »Står du og har mulighed for med højre hånd at proppe affaldet i en ovn eller med venstre hånd at smide det til genanvendelse, skal man altid vælge genanvendelse. Men nogle gange er det besværligt at genanvende«, siger direktør Jacob Hartvig Simonsen. Rapporten er den første, instituttet udgiver, efter at Bjørn Lomborg forlod huset. Og den sætter linjen for den nye strategi: En miljøøkonomisk analyse af et vigtigt område, både for EU og Danmark, mener Peter Calow.