Boligfinansiering kan være en indviklet affære. Alligevel slår en dom fra Vestre Landsret fast, at købere af nyopførte andelsboliger selv skal regne ud, om det bagvedliggende lån i andelsforeningen er et flekslån. Det kan i tilfælde af en rentestigning føre til voldsom forhøjelse af huslejen. Kend dit lån I 2001 opdagede en ung mand, at hans nye andelsbolig i Galten var belånt på denne måde - hvorefter han ville ud af handlen. Boligerne var blevet solgt af en ejendomsmægler på vegne af entreprenøren, der havde bygget dem. Burde have vidst Eneste information fra mægleren om belåningen var et kortfattet driftsbudget for det første år med oplysningen om, at foreningen havde lånt 11,5 millioner hos BRF Kredit til en rente på 4 procent. Løbetiden var ikke nævnt. Men landsretten frikender mægleren og entreprenøren for rådgivningsansvar om finansieringen. Alene ud fra driftsbudgettet burde køberen have vidst, at det var et flekslån, mente dommerne: »Efter det dagældende renteniveau må det have stået ham klart, at en sådan forrentning ikke afspejlede et 20- eller 30-årigt fastforrentet lån«, hedder det. Ingen erstatning Renten på den toneangivende obligation var 6 procent i 2001. Dermed afviste retten at give den unge mand erstatning for de måneder, han havde nået at betale husleje til andelsboligforeningen. Dommen skærper kravene til købere af nyopførte andelsboliger, mener hans advokat Peter Gerken. »Selv for professionelle er boligfinansiering kompleks. Landsretten går for vidt, når den forudsætter, at en forbruger uden forkundskaber på det grundlag skal gennemskue, at lånet ikke er fastforrentet«, siger han. Farlig rentestigning Hos ABF, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, har der længe været bekymring over rådgivningen ved salget af nye andelsprojekter. Som altovervejende hovedregel er de belånt med risikable flekslån for at kunne markedsføres med den lavest mulige husleje. Og selv om Dansk Ejendomsmæglerforening (DE) som følge af heftig kritik sidste år pålagde medlemmerne at rådgive mere grundigt om finansieringen bag andelsprojekter, er det langtfra godt nok, mener ABF's sekretariatschef Jan Hansen: »Der er stadig eksempler på, at køberne ikke ud fra materialet kan se, hvad det vil betyde for deres økonomi, hvis renten stiger. Risikoen skal klart fremgå - folk skal ikke selv regne det ud«, siger Jan Hansen. Risikerer markante huslejestigninger Sekretariatschefen peger på, at selv beskedne rentestigninger på det bagvedliggende lån kan føre til markante huslejestigninger. Det skyldes, at andelsboligforeninger ikke kan trække renteudgifterne fra i skat. Finn Pedersen, formand for DE's andelsboligudvalg, vil ikke afvise, at der trods retningslinjerne stadig sælges boliger uden tilstrækkelig information, om hvilken økonomi der er i projektet, men Finn Pedersen mener, at det drejer sig om de byggerier, som entreprenørerne selv sælger. Søg rådgivning Efter hans opfattelse kan andelsboligkøbere efter den kraftige fokus på emnet ikke længere være i tvivl om, at nybyggerierne finansieres med flekslån, og at det gør en forskel fra et fastforrentet lån. »Men vi opfordrer altid køberne til at få deres egen rådgiver på, og det gør 95 procent«, siger Finn Pedersen.