Det er blevet sjovere at være elselskab efter kampen mellem danske DONG og svenske Vattenfall om aktierne i det jysk-fynske kraftværksselskab Elsam. De lokale elselskaber solgte deres Elsam-aktier til stadig stigende kurser og sidder nu på fede bankbøger og overvejer, hvad pengene skal bruges til. Rundt regnet 15 milliarder kroner har de at more sig med. 'Til gavn for andelshavere' Den største bunke penge havner i Sydvest Energi Net, som sælger aktierne til DONG for fire milliarder kroner. Efter en klatgæld på en milliard har landets fjerdestørste elselskab tre milliarder kroner tilbage. »Vi vil gøre noget, der er til gavn for vores andelshavere og ejere«, siger administrerende direktør i Sydvest Energi Net, Ebbe Seligmann. Det nok klogt sagt, for det er forbrugerne, der gennem elregningerne har opbygget værdierne, siden de første transformatorstationer blev stillet op af andelsselskaberne i landsbyerne. Ingen checks Men ingen af de 39 større eller mindre elselskaber har tænkt sig at sende checks ud til forbrugerne. For hvordan skulle man gøre det bare nogenlunde retfærdigt? »Skulle det så være efter hoveder eller efter høveder?«, spørger Ebbe Seligmann med en landlig henvisning til, at der er stor forskel på, hvor meget el private og virksomheder har aftaget gennem årene. Pengene bliver altså investeret. Luftledninger bliver skiftet ud med kabler i jorden, så sårbarheden mindskes i orkaner og snestorme. Og når man nu er ved at grave, kan man jo passende lægge lyslederkabler ned samtidig. Milliard-investering i Vestjylland I Vestjylland er ti elselskaber gået sammen om Midt-Vest Bredbånd, der skal bringe superhurtigt lysleder-bredbånd helt ud til Maren i Kæret. 1,5 milliard kroner regner de med, investeringen løber op i. Mange af elselskaberne siger imidlertid også, at pengene skal bruges på at holde prisen nede. Flere steder er det kommunen, der sidder på elselskabet, og det kan jo friste en kommunalbestyrelse til at bruge pengene på kommunens drift. Det gør de i Hobro Kommune, selv om staten så tager 60 procent i afgift. Så Energi Hobros 64 millioner kroner fra elsam-aktierne bliver til knap 26 millioner kroner i kommunekassen. Men det er sikkert også sjovere, hvis man er borgmester. »Der bliver mere luft til byudvikling«, siger borgmester Jørgen Pontoppidan (V). Mindre afgift Hvis kommunen ikke tager pengene og bruger dem på en gang, men i stedet indfrier gæld eller deponerer pengene og kun frigiver en tiendedel årligt, tager staten kun 40 procent. Sådan gør de i Sæby Kommune, men så bygger kommunen til gengæld en svømmehal til borgerne i det område, elforsyningen dækker. I Faaborg er de rigtig kreative. Her prøver kommunen at slippe for del af statsafgiften ved at lade elselskabet bruge aktiemillioner på at købe gadebelysningen, der i dag er ejet af kommunen. Men den handel er også så smart, at Indenrigsministeriet undersøger, om det overhovedet går an. En tredje mulighed er at gøre som kommunalbestyrelsen i Holstebro, der ejer Vestforsyning Net. De holder fingrene fra elselskabets 195 millioner, men pålægger i stedet elselskabet at oprette en fond på 129 millioner til erhvervsfremme i området. Råd til mere metro i hovedstaden Københavns Kommune fik omkring 10,5 milliarder kroner for Københavns Energi (KE) og aktieposten i energiselskabet E2 og har dermed fået råd til mere metro. Og tilbage før DONG begyndte at erobre markedet, købte Elsam energiselskabet NESA af Gentofte Kommune og Københavns Amt for 10,5 milliarder kroner.