Mens der er blevet væsentlig flere nederdele på direktionsgangen siden midten af 1990'erne, er der blevet længere mellem dem i selskabernes bestyrelser. Hvor der er i 1996 var knap 12 procent kvinder i bestyrelserne, var tallet i 2001 faldet til knap 10. Og renser man for kvindelige medarbejderrepræsentanter, er andelen kun 8 procent. »Det er yderst beklageligt, at andelen af kvinder i bestyrelserne falder. Er der kun mænd i lokalet, så har man ikke set grundigt nok efter de bedste folk, for så ville der også være kvinder«, siger Steen Hildebrandt, der er professor i ledelse på Handelshøjskolen i Århus. Formelle ansøgninger Og dermed sender han aben videre til dem, der rekrutterer til bestyrelserne. Det foregår nemlig typisk på en anden måde end til direktionerne. Når en virksomhed skal ansætte en direktør, foregår det ofte med et jobopslag og formelle ansøgninger. En post i bestyrelsen får man langt oftere ved at blive 'prikket på skulderen'. »Det ville jeg tage som et advarselssignal til de mennesker, der hyrer folk. Det er generalforsamlingerne, headhunterne og de nuværende ledere, der ikke gør deres arbejde ordentligt«, siger Steen Hildebrandt. Familien spiller ind Professor Nina Smith har ikke fundet nogen videnskabelig årsag til faldet i sine undersøgelser »Det er et rimelig klart fald, men vi ved ikke præcis, hvad der er grunden. Men vi er ved at undersøge, om familiemedlemmer, der træder ud af bestyrelserne, kan have noget med tallet at gøre«, siger hun. I takt med at bestyrelserne bliver mere professionelle, er det nemlig normalt, at familiemedlemmer, der sidder der per tradition, må vige pladsen for bestyrelsesmedlemmer, der er hentet udefra. Ligner én selv Men derfor handler det også om at finde ud af, hvad der ligger til grund for udvælgelsen, forklarer ph.d. ved Aalborg Universitet Christina Fiig. »Man må undersøge, hvordan erhvervsledere tænker og taler om at finde nye kandidater. Det er, som om der er en vis Rip Rap Rup-effekt, hvor man tager dem, som ligner én selv«, forklarer hun.