Mads Øvlisen, bestyrelsesformand for medicinalfirmaet Novo Nordisk, træder ud af virksomhedens bestyrelse. Øvlisen har været formand for bestyrelsen i Novo Nordisk siden november 2000, og før den tid administrerende direktør i mere end 20 år. Han er derfor i høj grad synonym med koncernen. Ville ikke sidde længe Netop den lange fælles historie spiller en væsentlig rolle for Mads Øvlisens beslutning om at træde ud nu. Det handler om fornyelse og om, at det efter Øvlisens opfattelse som udgangspunkt ikke er sundt, at en virksomheds administrerende direktør fortsætter i bestyrelsen, når han træder tilbage som direktør. Det var samtidig også en af de anbefalinger det såkaldte Nørbyudvalg om god selskabsledelse, som Øvlisen selv sad i. »Det har været klart hele tiden, at jeg ikke skulle sidde på den post længe. Man bør overveje - og det gjorde jeg, inden jeg trådte til - om det er rimeligt, at en administrerende direktør fortsætter som bestyrelsesformand«, siger Mads Øvlisen til Ritzau. Novo skal fornys Han mener, at man risikerer at spærre for en virksomheds videre udvikling, hvis man står i spidsen for den alt for længe. »Det her er for at sende et klart signal om, at ledelsen skal videre med at forny virksomheden frit«, siger han. Udover posten i Novo Nordisk, er Mads Øvlisen også formand for Det Kongelige Teaters bestyrelse og bestyrelsesformand i Lego. Det og andre poster i erhvervslivet fortsætter han uændret med. Stort fokus på virksomheders sociale ansvar Ved siden af erhvervsposterne er Mads Øvlisen blev adjungeret professor på Handelshøjskolen i København inden for virksomheders sociale ansvar. Og det har - udover vækst og resultater - været en rød tråd i Øvlisens karriere. Helt grundlæggende drejer det at drive virksomhed sig om at tjene penge - og om at gøre det på en ordentlig facon i forhold til blandt andet socialt ansvar og miljø, mener han. Også udskiftning i Novo Nordisk Fonden Mads Øvlisen træder ud af bestyrelsen ved generalforsamlingen i 2006, og administrerende direktør i Coloplast, Sten Scheibye, som i dag er næstformand i Novo Nordisk overtager posten. Også Palle Marcus, der er bestyrelsesformand i Novo Nordisk Fonden og Novo A/S forlader bestyreslen i april 2006. Her forventes den ny formand at blive Ulf J. Johansson, som i dag er medlem af Novo Nordisk bestyrelse.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Grønlandsaftale ligner en blød landing
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Trump: USA får »permanent kontrol over sikkerheden« i Grønland med ny aftale
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Hun investerede gennem en platform, Mads Mikkelsen tilsyneladende havde anbefalet. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Disse 5 fødevarer skal du spise for at holde tarmen sund
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ida Strand
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce