Det er de 567.000 hjemmehjælpere, lærere og kontorassistenter og andre ansatte i amter og kommuner, der skal sørge for, at kommunalreformen bliver til noget ude i virkeligheden. Og netop dét er afspejlet i den ny treårige overenskomst, som parterne indgik tidlig lørdag morgen. Selv om de offentligt ansatte er sikret samme løn og arbejdsvilkår et år efter kommunalreformen, krævede lønmodtagerne før forhandlingerne yderligere sikkerhed. Den fik de kun delvist. »Nu har vi fået slået hul på problemstillingerne: Altså kan jeg se min løn, og kan jeg få øje på mit job efter reformen. Og vi har fået sikret, at ingen går ned i løn«, sagde Dennis Kristensen, formand Forbundet af Offentligt Ansatte, der for første gang har stået i spidsen for lønmodtagernes forhandlings-fællesskab KTO. Ingen jobsikkerhed Han henviste til, at de ansatte, som i forbindelse med reformen, får en dårligere lønnet stilling, kan få deres løn nedtrappet over tre år eller få lønnen fastfrosset, indtil medarbejderens løn flugter med kollegernes. Til gengæld blev der ingen aftale om jobsikkerhed. Her blev det kun til en fælles hensigtserklæring om, at kommuner og regioner, hvis de skal afskedige anbefales 'så vidt muligt' at lade det ske ved naturlig afgang. Ansatte kan være tilfredse Alligevel vurderer Jørgen Steen Madsen, som er centerleder på Center for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier på Københavns Universitet, at de offentligt ansatte kan være tilfredse med aftalen. Det skyldes især, at de fik en bedre beskyttelse af tillidsrepræsentanter og faste regler for samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere i forbindelse med kommunalreformen. »Det betyder meget for, om reformen bliver et samarbejdsprojekt, og så har det også en stor symbolsk betydning«, mener Jørgen Steen Madsen. Lønrammen var ventet Parterne så lidt klatøjede ud efter forhandlingerne, men det var ikke løn-spørgsmålet, som havde holdt dem vågne. Lønrammen var allerede på plads fredag aften, og den var der ikke meget spænding ved. En lønramme på omkring 9,67 procent for lønmodtagerne i gennemsnit var ventet. Lønmodtagernes krav om forbedring af den ordning, som sørger for, at de offentlige lønninger følger med de private, kom ikke hjem. Den samlede økonomiske ramme ligger nemlig temmelig fast, og ingen af parterne lagde skjul på hvorfor. »Når det gælder den økonomisk ramme, så er vi begrænset af aftaler med regeringen, så det betyder også, at der ikke bliver en større lønstigning til sygeplejerskerne, som snart skal forhandle«, sagde amtsborgmester Hans Jørgen Holm, som er formand for Amtsrådsforeningens Løn- og Forhandlingsudvalg. Rammen er altså clearet med finansministeren, og derfor er det også uden betydning, at overenskomsten for det kommunale område helt uhørt kom i hus før den statslige overenskomst, som plejer at være toneangivende for de øvrige områder. Kritik af Ny Løn Overenskomsten tyder i øvrigt på, at Kommunerne og Amterne har lyttet til den massive kritik af lønsystemet Ny Løn. I hvert fald er de gået med til, at faggrupperne ikke har samme andel af lønkronerne afsat til lokal forhandling på deres arbejdsplads. Sidste gang blev 1,87 procent af lønrammen afsat til Ny Løn, men denne gang har for eksempel HK'ere fået 2,5 procent af deres lønramme til decentrale forhandlinger. Forbundet af Offentligt Ansatte har valgt kun at afsætte 1,25 procent. Og lærerne, som hader Ny Løn, er gået længst, og får de decentrale lønkroner uddelt i form af tillæg, hvilket vil sige, at alle får det samme.