Hjemmecomputere, hurtige internetforbindelser, aviser, telefoner og sygeforsikringer. Alt sammen arbejdsgiverbetalte frynsegoder, der bliver delt ud med rund hånd til medarbejderne. Skattevæsenet betaler nemlig det meste. Men langtfra alle lønmodtagere får glæde af goderne. Faktisk er frynsegoderne stort set forbeholdt de bedst lønnede medarbejder. Dem, der tjener mere end en halv million kroner om året. Det er konklusionen i en ny analyse, udarbejdet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. »Det er manden på gulvet, som taber. Når skattemyndighederne blåstempler en ordning, hvor man mod at gå ned i løn får et frynsegode, så vil goderne sive nedad fra chefniveau til mellemledere, men det er et spørgsmål, om manden på gulvet nogensinde vil få del i frynsegoderne«, siger Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Populære internetforbindelser Internetforbindelser er i høj kurs som personalegode. 70 procent af de medarbejdere, der tjener mere end 500.000 kroner om året, har fået internetforbindelsen betalt. Mindre end hver tiende af de lavestlønnede med en årsindkomst under 300.000 kroner har fået en internetforbindelse. Og billedet er det samme på alle frynsegoder uanset om det gælder computere, aviser, telefoner, sygeforsikringer eller firmabiler. »Det her er jo også en måde at forkæle nøglemedarbejdere på. Derfor er det ikke overraskende, at det netop er de højest lønnede, der får frynsegoderne«, siger Lars Andersen. Slipper for skatten Det er den såkaldte bruttolønordning, der har gjort personalegoder særdeles attraktive som et alternativ til egentlige lønstigninger. Ordningen fungerer på den måde, at virksomheden sætter medarbejderen ned i løn med et beløb svarende til værdien af det nye frynsegode. Dermed slipper medarbejderen for at betale skat af beløbet. Og statskassen betaler i realiteten mere end halvdelen af regningen for Hr. Jensens hjemmecomputer eller internetforbindelse. Som seneste skud på stammen af skattefinansierede personalegoder melder DSB sig nu på banen. DSB vil gøre togkort til personalegoder, så pendlere kan få skatterabat på deres togkort. De skattefrie frynsegoder kostede sidste år statskassen mere end en milliard kroner. Og den udgift vil vokse med raketfart, mener flere skatteeksperter, der har advaret regeringen mod de økonomiske konsekvenser. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra skatteminister Kristian Jensen (V), men han har flere gange understreget, at han ikke vil pille fidusen ud af de populære personalegoder.