Fysioterapeuter, jordemødre og pædagoger kan se frem til, at der i de kommende år bliver fyldt mere viden på deres fag. Fælles for dem er, at deres respektive fagforbund er begyndt at bruge penge på forskning. Enten igennem en såkaldt forskningsfond eller ved at støtte projekter. Forklaringen er, at fagforbundene hver især ønsker at styrke deres respektive fag ved at give penge til forskningen. Samarbejde med Syddansk Universitet For eksempel er Ergoterapeutforeningen ved at indgå en aftale med Syddansk Universitet om, at foreningen igennem de næste tre år årligt giver en million kroner til universitet. »Det kan give en bedre kvalitet og mere dokumentation for, hvad der virker. Det er til gavn for både brugere og samfundet«, siger Lene Barslund, der er næstformand i Ergoterapeutforeningen. Ud over parløbet med Syddansk Universitet afsætter Ergoterapeutforeningen også penge til, at medlemmerne kan søge om at lave forsknings- og udviklingsprojekter på universiteterne. Jordemoderforeningen har inden for de seneste år afsat to procent af medlemmernes kontingent til en forskningsfond og støtter for eksempel lige nu et forskningsprojekt, der skal give svar på, hvorfor kvinder får så meget smertelindrende, når de føder. »Medicinalindustrien er nok ikke lige vores første kilde til penge til forskningsprojekter. Derfor, og fordi der er satset lidt for lidt fra det offentlige på jordemoderfaglig forskning, har det været nødvendigt selv at få pengepungen op, men sådan er virkeligheden«, siger Lillian Bondo, der er formand for Jordemoderforeningen. Ud over at jordemødrene og ergoterapeuternes fagforbund støtter forskningen ses tendensen også hos andre fagforbund. Blandt andre pædagogerne, socialpædagogerne og sygeplejerskernes fagforbund. Forskning skal redde fagbevægelse Jacob Torfing, der er professor i politik og institutioner på Roskilde Universitetscenter, mener, at fagforbundenes støtte til forskningen er en måde, fagbevægelsen kan sikre sig en berettigelse i fremtiden. »Det hjælper ikke, at man rasler med sablerne og truer med at strejke. Det er ikke fagbevægelsens måde at overleve på«, siger Jacob Torfing: »Samfundet er i dag styret af netværk. Hvis man vil begå sig i de netværk og have indflydelse, skal man have belæg for det, man siger. Derfor bliver videnressourcer mere og mere vigtige«. Samfundsopgave Men forskningsprojekterne som fagforbundene sætter i gang er ikke kun snævert rettet mod medlemmerne. For eksempel kan projekter som 'fødselshjælpens organisering' og 'pædagogens rolle i folkeskolen' også være til gavn for samfundet generelt. »Vi mener, at det er statens opgave, men staten påtager sig ikke opgaven. Derfor tager vi selv initiativ til det«, siger Lene Barslund, der er næstformand i Ergoterapeutforeningen. Hun mener, at forskningen inden for ergoterapi er betinget af, at der kommer penge udefra. »Jeg kan godt have mine bekymringer, om der ville komme den nødvendige forskning uden Ergoterapeutforeningens støtte. Det er selvfølgelig et spørgsmål om at finde penge til det hele, men jeg mener, at politikerne i mange år har haft lægerne i første række. Derfor må vi tage skeen i egen hånd og selv betale for forskningen«, siger Lene Barslund. På universiteterne er man positive over for, at der kommer midler til forskningen udefra. »Det ser vi ikke noget problem i«, siger Susanne Bjerregaard, direktør i Rektorkollegiet, der er interesseorganisation for de 12 danske universiteter: »Det er selvfølgelig vigtigt, at man kender betingelserne. Det skal være klokkeklart, hvem der har rettighederne til forskningsresultaterne, men som universitetsloven er i dag, er der ikke noget at tage fejl af«.