Mindst 50.000 danskere har stødt hovedet mod loftet over kontanthjælpen og fået skåret i deres boligstøtte og månedlige check fra det offentlige. Selv om regeringen har lovet generelt at holde sig fra at skære ned i satserne for overførselsindkomster, viser nye tal fra Arbejdsdirektoratet, at der sidste år var 20.000 par og 7.000 enlige, som fik færre penge. Loftet blev indført af regeringen i forbindelse med arbejdsmarkedsforliget 'Flere i arbejde' i et forsøg på at gøre det attraktivt at komme i job frem for at leve af offentlig hjælp. 531 kroner om måneden For ægtefæller betyder reglen, der har fungeret siden sommeren 2003, at en mand og hustru efter et halvt års ledighed får skåret 531 kroner af bistanden hver. Det andet 'loft' blev indført ved årsskiftet til 2004 og betyder, at både par og enlige får beskåret boligstøtten. Par kan højst miste godt 2.000 kroner om måneden og enlige 1.300 kroner. Samtidig er i alt 3.600 unge blevet ramt af den særlige unge-sats for kontanthjælpsmodtagere under 25 år, som betyder 913 kroner mindre for udeboende efter seks måneders ledighed og 376 kroner mindre for hjemmeboende. Nedskæringerne er en af regeringens opskrifter på få flere i beskæftigelse. Kombineret med skattelettelserne skal det nu kunne betale sig at arbejde for 50.000 mennesker flere end før. Men foreløbig har ordningen ikke sat sig spor i form af færre ledige kontanthjælpsmodtagere. Vil ikke skære mere Ifølge beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) er det »forkert af et samfund at have ordninger som gør, at det ikke under nogle omstændigheder kan betale sig at gå ud og få et arbejde«. Men regeringen vil ikke skære i flere satser for overførselsindkomster, siger ministeren. »Det kræver en vis sum penge at leve i det danske samfund, huslejen har en vis størrelse, købmandsregningen har en vis størrelse, alting koster jo penge i det her samfund. Derfor synes vi ikke, at man generelt kan slå til søren med de ydelser, man har, men vi har set nogle hjørner af systemet, hvor det ligesom er kørt ved siden af«, siger ministeren. Det er langtfra alle kontanthjælpsmodtagere, som kan gå ud at få en arbejde. En stor del af de rundt regnet 200.000 personer, som årligt får kontanthjælp, står ikke til rådighed for arbejdsmarkedet, da de er syge eller er ramt af andre problemer end ledighed. Uforudsigelige udgifter Selv om de berørte kontanthjælpsmodtagere beklager sig over, at de ikke kan få økonomien til at hænge sammen, administreres ordningen stramt i kommunerne, siger formanden for socialchefer i Danmark, socialdirektør Ole Pass, Rødovre Kommune: »Det er kun, hvis der viser sig uforudsigelige udgifter, at vi ifølge loven kan hjælpe med særlige tilskud. For eksempel hvis et komfur bryder sammen. Det er ikke tilstrækkeligt, at folk ikke har penge til vintertøj til børnene eller elregningen. For det kan man ikke kalde for uforudsigeligt«. Det er hans indtryk, at kontanthjælpsmodtagere i Storkøbenhavn, Århus og Odense har sværest ved at få enderne til at mødes, fordi huslejen er høj. Derfor er der nu en stor efterspørgsel på at få tilbudt billigere lejligheder, og det har kommunerne har problemer med at imødekomme.