Flyt flere job til udlandet. Det er godt for Danmark. Sådan lyder konklusionen i den seneste udgave af Magtudredningen oven på et år, hvor historierne om Tulip og Flextronics for alvor fik danskerne til at bekymre sig om udflytningen af danske arbejdspladser til lavtlønslande. Men selv om virksomhederne i stigende omfang flytter produktion til udlandet, udnytter dansk erhvervsliv ikke mulighederne i tilstrækkeligt omfang, hedder det i bogen 'Dansk erhvervslivs placering i globaliseringen' af Torben Pedersen, professor ved Institut for International Økonomi og Virksomhedsledelse på Handelshøjskolen i København. Beskeden udflytning Han påviser, at udflytningen af danske job til udlandet, den såkaldte offshore outsourcing, er beskeden. Udflytningen af danske job kan opgøres til 4.000-5.000 job om året. Til sammenligning forsvinder der hvert år 260.000 job i Danmark af alle mulige andre årsager. »Tallene viser, at omfanget af outsourcing er ret beskedent. Problemet er snarere, at der er for lidt outsourcing. Danske virksomheder outsourcer langt færre opgaver, end tilfældet er for amerikanske og britiske virksomheder. Og Danmark halter også efter flere europæiske lande«, siger Torben Pedersen. Går glip af fordel I en tid, hvor debatten mest handler om, hvordan man bevarer arbejdspladser, kunne det lyde som godt nyt, at danske virksomheder holder igen med udflytningen. Men det er en fejlslutning, siger Torben Pedersen: »Konsekvensen af den beskedne outsourcing er, at danske virksomheder går glip af en vigtig konkurrencefordel. Og hvis dansk erhvervsliv mister terræn i den globale konkurrence, vil det slå igennem i form af forringelser i velstanden«. Ifølge en undersøgelse fra Økonomi- og Erhvervsministeriet er kun 8 procent af de danske virksomheder helt sikre på at udflytte opgaver til udlandet inden for de næste tre år. Stiger niveauet ikke, vil danske virksomheder miste terræn i forhold til konkurrenter i USA, Storbritannien og andre europæiske lande, der i højere grad har udnyttet mulighederne for billig produktion i Polen, Baltikum og Kina. Ikke dygtige nok »Dansk erhvervsliv har ikke været dygtigt nok til at se og udnytte mulighederne for at producere billigere i disse lande, og man halter bag efter de øvrige europæiske virksomheder«, siger Torben Pedersen. Og i modsætning til mange andre vurderer han, at udflytningen af arbejdspladser er en fordel for danske lønmodtagere: »På kort sigt kan outsourcing betyde en nedgang i antallet af arbejdspladser. Men kigger man bare et par år ud i fremtiden, er konsekvensen i stedet, at Danmark mister langt flere arbejdspladser, hvis ikke de danske virksomheder klarer sig i konkurrencen med de udenlandske«. Udviklingen i industribeskæftigelsen viser, at virksomheder, som flytter opgaver til udlandet, leverer den største fremgang i beskæftigelsen i Danmark. Gevinst ved at flytte Mens industribeskæftigelsen samlet set falder, går den frem for virksomheder, der flytter produktionen til udlandet. Torben Pedersen peger blandt andet på den jyske skokoncern Ecco, som har øget beskæftigelsen i Danmark i takt med udflytningen. Før Ecco gik i gang i 1984, var der 620 ansatte i Danmark. I 2002 var der 705. Samtidig var der 8.200 ansatte i udlandet. I Dansk Industri erkender direktør Ole Krog, at danske virksomheder kunne gøre det bedre. »Der er ingen tvivl om, at der ligger et stort uudnyttet potentiale. Og det gør vi faktisk meget for at fortælle vores medlemsvirksomheder, ligesom vi har åbnet et nyt kontor i Shanghai. Men man skal også huske på, at danske virksomheder ikke er blandt verdens største. For en lille eller mellemstor virksomhed kan det være en stor mundfuld at flytte produktionen ud«, siger Ole Krog. DI-direktøren vurderer, at den danske globaliseringsdebat har bremset udflytningen: »I en lang periode har globalisering været opfattet som en trussel, hvor virksomhedsledere er blevet kritiseret hårdt, hvis de har talt om at udflytte produktionen. Det kan godt have givet en vis tilbageholdenhed og skræmt nogle fra at udforske mulighederne«, siger Ole Krog.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Hver morgen krammede Sinan Türkmens mor ham: »Husk, ikke sige noget om, hvad der foregår herhjemme«
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Det er alarmerende, at en partiformand, der vil være statsminister, kan udvise så ringe dømmekraft
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























