Er det udviklingspolitik at bruge 21,5 millioner kroner af statens penge på at hjælpe A.P. Møller med at bygge en ny plastikvarefabrik i det fremadstormende Kina? Spørger man Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene (IFU), er svaret ja. Så sent som i 2002 besluttede IFU sig for at hjælpe A.P. Møllers datterselskab, plastvareproducenten Rosti, med at etablere en fabrik med 200 medarbejdere i landet. Erhvervsfremme eller udvikling Ideen med IFU er, at man hjælper verdens fattige ved at hjælpe danske virksomheder til at etablere sig i udviklingslandene. De seneste 34 år har IFU investeret i alt 5,6 milliarder kroner i danske virksomheders projekter i en række af verdens fattige lande med det formål at støtte landenes udvikling. Men spørgsmålet er, om der har været tale om udvikling eller erhvervsstøtte. De økonomiske vismænd er ikke i tvivl. Ifølge dem har IFU mere karakter af at være erhvervsfremme end egentlig udviklingsbistand. »Vi har svært ved at se berettigelsen af offentlig støtte, når IFU investerer i et land som for eksempel Kina, der allerede er inde i en selvbærende økonomisk vækstproces, som i sig selv tiltrækker udenlandske investeringer«, siger overvismand Peter Birch Sørensen: »Det er svært at møde ledere af store erhvervsvirksomheder, som ikke anser Kina for et meget vigtigt marked. IFU's midler er næppe afgørende for store danske virksomheder, når de skal beslutte sig for, om de skal investere i Kina«. Penge nok Overvismanden kritiserer IFU for primært at bruge støtten på store danske virksomheder, der har penge nok og tilstrækkelig international erfaring til selv at klare sig i lande som Kina og Indien. Politikens gennemgang af samtlige de 498 projekter, som IFU har støttet fra 1967 til slutningen af 2003, viser da også, at hovedparten af de 5,6 milliarder kroner er blevet brugt på nogle af Danmarks største og mest kapitalstærke virksomheder. Tilsammen har selskaber i A.P Møller-koncernen og FLS-koncernen modtaget en fjerdedel af alle de penge, som IFU har investeret. Og ser man på de ti største IFU-partnere, har de modtaget 47 procent af alle IFU's investeringer. Broderparten af pengene er blevet investeret i lande, der de seneste mange år har haft nogle af verdens højeste vækstrater. Blandt andet Kina, Indien og Malaysia. Gammel kritik Kritikken af IFU's investeringer er ikke ny. Allerede i sommer fastslog konsulentfirmaet Nordic Consulting Group i en omfattende evaluering, at IFU var på galt spor. »IFU's investeringsstrategi er hovedsagelig rettet mod de danske virksomheders behov snarere end mod det globale behov for finansinstitutioner, som støtter udviklingslandene«, hed det i rapporten, som blev lavet for Udenrigsministeriet. I rapporten pegede Nordic Consulting Group samtidig på, at IFU i stadig ringere grad bruger pengene på de mindst udviklede lande. Og det på trods af, at IFU i 1996 fik en ekstrabevilling med det formål at øge investeringerne i de mindst udviklede lande. IFU nytter Den tendens stemmer dårligt overens med fattigdomsorienteringen i dansk udviklingspolitik, påpeger direktør Peter Kirkemann Hansen, som ledede evalueringen. »En væsentlig del af IFU's formål er at hjælpe med kapital til lande, som har svært ved at tiltrække kapital. Taget i betragtning, at Kina de seneste år har været blandt verdens største modtagere af direkte udenlandske investeringer, er det svært at se behovet for investeringsstøtte til Kina«, siger Peter Kirkemann Hansen. Hos den største modtager af IFU-midler, FLS Industries, vurderer koncerndirektør Bjarne Moltke Hansen, at IFU gør en forskel, selv om pengene bliver investeret i lande, der er i økonomisk fremgang. »Mange af projekterne ville ikke være blevet til noget, hvis ikke IFU havde stillet risikovillig kapital til rådighed«. Alligevel ville det ikke være en katastrofe for FLS, hvis politikerne lukker IFU. »Vi kan godt klare os uden IFU. Men det er klart, at der ville være nogle projekter som blev forsinkede, eller som ikke blev til noget i dette tilfælde«. Ny struktur Udviklingsminister Bertel Haarder (V), der er øverste ansvarlige for IFU, har ikke umiddelbart planer om at gå så drastisk til værks. »Jeg lytter meget på kritikken og vil overveje strukturen. Men der sker ikke noget i denne folketingssamling«, siger Bertel Haarder. Peter Birch Sørensen anbefaler at målrette IFU's midler. »Når IFU investerer pengene i lande, hvor virksomhederne alligevel med meget stor sandsynlighed ville investere, er der i realiteten tale om støttespild. Det er bedre at bruge pengene i lande, hvor der er et langt mere tydeligt behov for støtte, også selv om det formentlig vil betyde, at risikoen for tab bliver større«, siger overvismanden. Bertel Haarder understreger dog, at han vil fastholde grundideen med IFU. »Hvis ikke vi havde en institution som IFU, der forener erhvervsudvikling med bistandspolitik, ville jeg blive nødt til at opfinde den. Vækst er nu engang det bedste middel mod fattigdom. Men jeg lytter til vismændenes forslag om at målrette investeringerne mod de mindst udviklede lande«, siger Bertel Haarder. Sammen med Dansk Folkeparti trak VK-regeringen tidligere i år 750 millioner kroner ud af IFU's formue.