I teorien lyder det godt. Tre dages arbejde og tre dages fri, men i Præstø Kommune, hvor et forsøg med den såkaldte 3-3-model netop er afsluttet, har projektet været tæt på en fiasko. Kun en tredjedel ønsker at fortsætte med at arbejde efter den nye model, og da forsøget begyndte for et år siden, valgte omkring en tredjedel af medarbejderne helt at skifte job, fordi de ikke ville arbejde efter den nye plan. Ideen stammer fra Sverige Modellen med skiftevis at arbejde tre dage og holde tre dage fri stammer fra Sverige. Her er resultaterne gode: Sygefraværet er faldet, og arbejdsglæden er højnet. Men helt så let er det ikke gået i Danmark. »Det lyder meget forjættende med kun tre dages arbejde, men arbejdsformen er en stor omvæltning for mange, fordi det bryder ind i folks weekender«, siger Karen Stæhr, der er sektorleder for ældreområdet i Forbundet af Offentligt Ansatte (FOA). Der findes ikke noget samlet overblik over, hvor mange kommuner der har indført forsøg med 3-3-modellen, men i bl.a. Frederikshavn, Randers, Fredericia, København, Allerød, Århus og Greve kommuner har medarbejdere inden for ældreområdet prøvet modellen i mere eller mindre tillempet form. Familielivet i fare En undersøgelse foretaget af FOA i 2002 viser, at hver tredje ansatte inden for ældreområdet er interesseret i 3-3-modellen på deres arbejdsplads, men ifølge FOA er erfaringerne meget blandede. Det, der begynder som en succes, kan nemt ende i fiasko. »Derfor er det meget vigtigt, at ledelsen har en tæt dialog med medarbejderne, og det ikke er noget, der bliver presset ned fra oven«, siger hun. Det bakkes op af arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, Flemming Ibsen. »3-3-modellen passer ikke ind i alles liv. Har man små børn og familie, kan det virke meget forstyrrende i familiens rytme. Er man derimod single, vil mange synes, at det er genialt, fordi arbejdet er koncentreret og fritiden mere samlet. Derfor er det meget afhængigt af, hvor man er i sit liv«, siger Flemming Ibsen. Mere fleksibilitet 3-3-modellen er blot ét blandt mange eksempler på, at kommunerne og amter forsøger sig med mere fleksible arbejdsformer. I dag har hver tredje arbejdsplads inden for det offentlige givet medarbejderne mulighed for have en mere fleksibel arbejdsdag. Det viser en undersøgelse fra analyseinstituttet Rambøll Management, der blev offentliggjort tidligere på året. »Forestillingen om, at vi centralt i organisationerne ved, hvad der er bedst på arbejdspladserne, er en illusion. Der skal der være et sæt af minimumsregler, men derudover skal der være en bred mulighed for, at man lokalt kan indrette sig, som man vil, efter drøftelse mellem medarbejdere og leder«, siger Nanna Abildstrøm, der er forhandlingsleder i Kommunernes Landsforening. Arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen vurderer, at der i fremtiden kommer flere fleksible ordninger. »Man går efter mere valgfrihed, så man får et optimalt miks af familieliv og arbejdsliv. Men hvis ikke det er valgfrit, stemmer folk med fødderne og forlader arbejdspladsen«, siger Flemming Ibsen.