Ligegyldigt om vinen på middagsbordet er amerikansk, fra Chile, Australien eller Italien bærer størstedelen afgørende danske fodaftryk. Inden for de seneste 30 år har virksomhederne Chr. Hansen, Novozymes og De Danske Spritfabrikker revolutioneret vinproduktionen verden over. Med bakterier, enzymer og gærceller har de tæmmet naturen og hjulpet producenterne med at fjerne en stor del af usikkerheden i vinproduktionen. »I dag har vi kun gode årgange, og der findes i realiteten ikke dårlig vin mere. Det kan vi takke den teknologiske udvikling for«, siger vinkyper, forfatter og foredragsholder Torben Møller Sørensen. Som industri-pålæg Udviklingen har også haft sin pris. »Vinene har mistet deres særpræg. Nu er det ligesom industri-pålæg. Det ser o.k. ud, men det smager alt sammen kedeligt ens«, siger vinimportør Finn Klysner. Det problem mener endnu en dansker nu at kunne løse. Mikrobiologen Claus Prahl tilbyder i sit laboratorium at indsamle, dyrke og bevare en vinproducents egen specielle gærstamme. »I dette tilfælde sikrer man blot, at den ønskede gærkultur får et passende forspring, så den dominerer gæringen«, forklarer Claus Prahl, der har fået flere af Europas bedste vinhuse som kunder, deriblandt seks af otte Premier Grand Cru Classé fra Bordeaux samt den verdensberømte dansk/spanske vin Pingus. Især uden for Europa Claus Prahl er blot sidste led af en række danske teknologivirksomheder, der har stor indflydelse på verdens vinproduktion. Mere aroma og saft Novozymes' enzym pektinase blev udviklet i 1970'erne. Enzymet sprænger cellehinderne i druerne og sørger for, at vinproducenten får mere farve, aroma og saft ud af hver enkelt klase. I begyndelsen af 1980'erne begyndte De Danske Spritfabrikker at producere vingær og sælger i dag til vinproducenter over hele verden, og i virksomheden Chr. Hansen fandt man i slutningen af 1980'erne ud af at fremstille mælkesyrebakterier til vinproduktion. Den bruges under vinens anden gæring - den såkaldte malolaktiske gæring, hvor skarp æblesyre omdannes til blidere mælkesyre. Alle tre virksomheder er verdens førende inden for deres felt. Ikke tynget af traditioner I dag har USA, Argentina, Chile, Sydafrika og Australien sammen omtrent 33 procent af verdensmarkedet. »De nye vinlande har været hurtige til at tilegne sig de nye teknologier. De er ikke tynget af de samme gamle traditioner, som især de franske producenter er. Og derfor har de erobret markedsandele fra gamle europæiske vinproducenter«, siger Torben Møller Sørensen.