»Tillykke med jubilæet«. Sådan lød det fra JuniBevægelsens Jens-Peter Bonde, da han sent mandag aften i EU-parlamentet i Strasbourg trykkede hånd med formanden for Den Europæiske Revisionsret, Fabra Vallés. Ingen underskrift Lykønskningen skyldes et noget utraditionelt jubilæum. For 10. år i træk udtalte revisionsretten kritik af EU-kommissionens måde at forvalte skatteydernes penge på. Kritikken af det 745 milliarder kroner store 2003-budget er som tidligere år så omfattende, at revisorerne nægter at sætte deres underskrift på det. »Jeg er glad for, at det ikke er mig, der får sådan en påtegning for mit regnskab. Selv om det har stået på i ti år i træk, er der desværre ikke udsigt til, at det bliver bedre til næste år«, siger Jens-Peter Bonde. I revisionsrettens rapport hedder det blandt andet, at »revisionsretten har ingen rimelig sikkerhed for«, at »kontrollen med væsentlige poster i budgettet er effektivt implementeret«, hvilket efterlader »risici vedrørende legaliteten« af de enkelte transaktioner. Dårlig kontrol i medlemslande Selv om budgettet er kommissionens ansvar, skyldes problemet først og fremmest medlemslandene, som er med til at forvalte 85 procent af alle pengene. Landene er simpelthen ikke gode nok til at kontrollere, hvad de mange milliarder af tilskudskroner bliver brugt på, lyder det fra revisorerne. »Når revisorerne taler om uregelmæssigheder, behøver det ikke at være svindel«, siger briten Terence Wynn, der er ordfører i EU-parlamentets budgetkontroludvalg. Værst ser det ud på landbrugsområdet, som udgør omkring 400 milliarder kroner. Mere end halvdelen af dette beløb går til direkte landbrugsstøtte, og her er risikoen for fejl og svindel stor. Mere pres I budgetkontroludvalget er der stor utilfredshed med de mange fejl. Men parlamentarikerne har ikke mulighed for at presse nationalstaterne. Derfor vil socialdemokraten Dan Jørgensen have den nye kommission til at lægge mere pres på medlemslandene. »Jeg vil bede den nye landbrugskommissær, Mariann Fischer Boel, om at arbejde for, at landene skal lave lister over, hvad landbrugsstøtten bliver brugt til. Nøjagtig som man er begyndt at gøre i Danmark«, siger han. Venstres Anne E. Jensen, der sidder i parlamentets budgetudvalg, mener også, at kommissionen skal præcisere, hvad de nationale kontrolinstanser skal være bedre til. Men et budget helt uden bemærkninger er utopi. »Du vil for eksempel aldrig se en finansminister love, at han kan lave et budget uden en påtale. Rigsrevisionen finder altid noget«, siger Anne E. Jensen. Ikke alle penge brugt Et beløb på omkring 40 milliarder kroner er slet ikke blevet brugt som planlagt. Det er bemærkelsesværdigt, set i lyset af at EU-kommissionen har foreslået medlemslandene at donere flere penge til budgettet i perioden 2007-2013. »En række af nettobetalerne ønsker ikke at bruge pengene som EU-penge. De vil hellere have dem refunderet, så de selv kan forvalte dem. Men det får du dem selvfølgelig aldrig til at indrømme«, siger briten Terence Wynn.