Renten i USA stiger med et kvart procentpoint til to procent. Dermed fastholder den amerikanske centralbank, Federal Reserve (Fed) linjen med afmålte rentestigninger, som blev indledt i juni i år. Den fjerde rentestigning i år er samtidig et klart signal om, at det økonomiske opsving i USA er godt undervejs. »Produktionen ser ud til at vokse i moderat tempo på trods af de stigende energipriser og situationen er forbedret på arbejdsmarkedet. Inflationen og inflationsforventningerne på længere sigt er holdt i ave«, hedder det i en pressemeddelelse fra Fed. Smitter af Den højere vækst og de højere renter i USA ventes at smitte af på de europæiske og danske renter lidt længere henne ad vejen - måske allerede, når Den Europæiske Centralbank (ECB) holder rentemøde 2. december. Onsdagens møde i Federal Reserve var samtidig det første efter genvalget af præsident George W. Bush. Og næppe var de sidste stemmer talt op, før rygtestrømmen om, hvem der skal afløse Alan Greenspan, når han går på tvungen pension fra Fed ved udgangen af januar 2006. »Det er ekstremt vigtigt, hvem der efterfølger Greenspan. Det er et af de vigtigste økonomiske job i verden, hvis ikke det vigtigste fordi den amerikanske pengepolitik styrer renteudviklingen i hele verden«, siger cheføkonom Carsten Valgreen fra Danske Bank. To gode bud Især to navne går igen som øjeblikkets varmeste bud på en efterfølger: Martin Feldstein, 64 år, økonomiprofessor på Harvard University og chef for forskningsinstitutionen NBER og R. Glenn Hubbard, 46 år, økonomiprofessor ved Columbia University og tidligere formand for George W. Bushs råd af økonomiske rådgivere. Også et navn som John Taylor, 57 år, økonomiprofessor ved Stanford University, for tiden vicefinansminister i Bush-administrationen, dukker op. Skarope analytikere Økonomiprofessor Niels Thygesen fra Københavns Universitet har et indgående kendskab til både Feldstein og Hubbard. »Det er to gode bud på en efterfølger. Begge er de kontante, skarpe og velformulerede analytikere. De ligger begge til højre for centrum, må betegnes som konservative og tilhængere af en forsigtig pengepolitik«, siger Niels Thygesen. Hvordan samarbejdet med og forholdet til Den Europæiske Centralbank vil være, er et åbent spørgsmål. »Ingen af de to har større sympati for EU og euroen. Martin Feldstein så dannelsen af euroen som en grundlæggende antiamerikansk foreteelse. Det kunne føre til spændinger og ligefrem krigsfare - det var et forsøg på at få tyskerne i tale, inden euroen var blevet en realitet«, siger Niels Thygesen møntet på et meget kendt eurokritisk indlæg fra Martin Feldstein i tidsskriftet Foreign Affairs i 1997