Hvis bedstemor And havde haft problemer med gylle, ville Georg Gearløs have opfundet det. Men nu er det den bornholmske ingeniør Dennis Wovern Nielsen, der står bag et af de seneste års mest spektakulære bud på, hvordan man får mindsket problemerne med landbrugets udledning af næringsstoffer, cfc-gasser og ildelugtende ammoniak. »Gylle kan i stedet for at ende som miljøproblem blive til bæredygtige industriprodukter. Opfindelsen ligner en kæmpe fordel, både for miljø og økonomi«, siger Jakob Steen Jensen, investeringschef i Danmarks Tekniske Universitets opfinderafdeling, DTU Innovation, der har skudt halvanden million kroner i projektet. Radioavis førte til god ide Dennis Nielsen har tidligere gjort sig bemærket ved at opfinde en batteriteknologi, som får biler til at starte nemmere, og som nu sidder i de fleste BMW'er. Det var, kort efter at han havde solgt batteripatentet og -fabrikken, at han tilfældigvis hørte Radioavis, mens han bladrede i sine gamle kemibøger. Netop som speakeren talte om landbrugets problemer med gylle, så Dennis Nielsen på formlen for urea - et stof, der på verdensplan fremkommer 100 millioner ton af i forbindelse med olieproduktion, og som blandt meget andet bruges til hovedpinepiller, toiletplastsæder og trælim til spåntræ. Urea-formlen lignede, som navnet også indikerer, formlen for urin. Og Dennis Nielsen fandt hjemme ved køkkenbordet ud af at fremstille urea af grisenes urin. En proces, der nu, med støtte fra DTU og Fødevaredirektoratet og gylleleverancer fra Landsudvalget for Svin, har vist sig også at virke i kontrollerede forsøg. Man tilsætter først et stof, der bremser hastigheden i omdannelsen af den våde gylle til ammoniak, så skiller man det våde fra det tørre i en centrifuge - for derefter at tilsætte et stof, der helt stopper omdannelsen til ammoniak. Så spraytørrer man gyllen, og vupti: Så har man urea. Til en pris, der i hvert fald med øjeblikkets høje oliepris snildt kan konkurrere med den traditionelle fremstilling af stoffet. Især hvis DTU finder en smart måde at transportere gyllen fra landmænd til urea-anlæg på. Vejrer morgenluft Virker teknologien som forventet i stor skala, vil den kunne halvere landmænds udledning af kvælstof og også mindske belastningen med fosfor og kalium betydeligt. Desuden vil der være mindre fordampning af cfc-gasser til atmosfæren, landmændene vil ikke have brug for at opkøbe så meget jord - og dermed natur - for at sprede gyllen, og sidst, men ikke mindst vil den kemiske proces gøre lugtgenerne langt mindre. Naboerne til svinefarme kan med andre ord vejre morgenluft. I Dansk Landbrug er man da også begejstret: »Det er en helt ny og meget interessant måde at forsøge at løse gylleproblemerne på«, siger organisationens viceformand med ansvar for miljø, Henrik Høegh. Indtil nu har Dansk Landbrug mest arbejdet med brug af gylle som gødning til afgrøder og biogas til energiproduktion, men organisationen afsatte i foråret sammen med regeringen 155 millioner kroner til lugt- og transportproblemerne. »Og her passer dette projekt tilsyneladende perfekt ind. Så vi vil meget gerne se nærmere på det«, siger han.