Lønforskel vokser med uddannelse

En videregående uddannelse hjælper ikke meget, hvis man er kvinde - i hvert fald ikke på lønnen. - Arkivfoto: Morten Langkilde
En videregående uddannelse hjælper ikke meget, hvis man er kvinde - i hvert fald ikke på lønnen. - Arkivfoto: Morten Langkilde
Lyt til artiklen

Høj uddannelse hjælper ikke kvinder til en løn, der ligner mændenes - tværtimod. Jo højere uddannelsesniveau, jo mere halter kvinderne efter, viser en ny publikation fra Danmarks Statistik. Kvinder med videregående uddannelse tjener i gennemsnit 23,6 procent mindre end mænd med videregående uddannelse, mens forskellen for erhvervsuddannede er 17,7 procent og for skoleuddannede 'kun' 14,3 procent. »Det er utroligt, at en lang uddannelse hverken hjælper kvinder til en løn eller en karriere, der ligner mændenes«, siger leder af Center for Ligestillingsforskning ved RUC Karen Sjørup. Gabet stiger Publikationen 'Køn og arbejdsliv' viser også, at gabet mellem andelen af mandlige og kvindelige topledere stiger i takt med uddannelsesniveauet. Blandt alle lønmodtagere får 8,6 pct. af mændene en toplederstilling, mens det gælder 3,2 pct. af kvinderne. Blandt folk med videregående uddannelse bliver 17,5 pct. af mændene topledere, mens blot 5,9 pct. af kvinderne gør. Løngabet hænger bl.a. sammen med, at mænd og kvinder arbejder i forskellige sektorer, varetager forskellige opgaver og har forskellig uddannelse. Men det forklarer ikke det hele. »Renset for alle forskelle tjener en mandlig leder i gennemsnit 6,5 procent mere end en kvinde i præcis samme job. Og jo længere du kommer op i hierarkiet, jo større løngab. Det er meget tankevækkende«, siger formand for Ledernes Hovedorganisation Svend Askær. Familievenlige arbejdstider Højt i hierarkiet bliver en større del af lønnen givet som personligt tillæg, og her spurter mændene fra kvinderne - både individuelt og fordi topledergruppen tæller flere mænd. En anden forklaring lyder, at kvinderne prioriterer familievenlige arbejdstider højere end mænd, der foretrækker kroner og øre. Alligevel har flest mænd fleksible arbejdstider. Ifølge Danmarks Statistik har næsten hver tredje mand flekstid mod lidt under hver fjerde kvinde. Det overrasker Svend Askær: »Jeg ville tro det modsatte, for jeg tolker flekstid netop som et familievenligt gode«. Hvad angår fleksibilitet mindskes forskellen mellem mænd og kvinder dog, jo højere uddannelse de har. Det gælder også mål som ledighed, arbejdstid og fast kontra midlertidig ansættelse.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her