EU-kommissionen og Den Europæiske Centralbank (ECB) i Frankfurt udsendte i går begge rapporter, der konkluderer, at ingen af de 11 lande eksaminerede lande, der i dag står uden for den fælles mønt opfylder de nødvendige betingelser for et euromedlemskab. Men det går fremad, pointerede EU's økonomikommissær Joaquín Almunia, da han fremlagde den såkaldte konvergensrapport. »Der er gjort store fremskridt, men vejen til euromedlemskab kræver yderligere tiltag«, sagde Joaquín Almunia. I alt er landene blevet målt og vejet på fem forskellige områder - økonomiske som juridiske - og de bedste karakter uddeler kommissionen til Estland, Litauen og Sverige. De klarer tre ud af fem adgangskrav. Sverige falder, fordi lovgivningen om den svenske Riksbank ikke giver den nødvendige politiske uafhængighed for banken, og fordi den svenske krone formelt set ikke har været stabil over for euroen i mindst to år. Og så er det jo den afgørende omstændighed, at svenskerne sagde nej til euroen ved folkeafstemningen 14. september sidste år.
Estland og Litauen tæt på Men de nye EU-lande træder ind i euroen i det øjeblik, de økonomiske og lovgivningsmæssige betingelser er til stede. Og for både Estland og Litauen er vejen ikke særlig lang. Begge lande mangler at finpudse nogle småtterier i lovgivningen, og begge lande har i realiteten ført en konsekvent fastkurspolitik over for euroen i flere år. Men det var først 28. juni i år, at Estland og Litauen - sammen med Slovenien - formelt kom ind i det europæiske valutasamarbejde ERM II. Systemet sætter grænser for, hvor meget valutaen kan svinge i forhold til euro (plus/minus 15 procent), og når de to baltiske lande har siddet i euroens venteværelse i to år, er de i princippet klar til euroen. Det vil formentlig sige et euromedlemskab for Estland og Litauen pr. 1. januar 2007. Måske kan Slovenien også være med på det tidlige tog, men det kræver, at den nuværende inflationstakt på fire procent kommer væsentligt ned. I konvergensrapporten tillades maksimalt 2,4 procent inflation. Den Europæiske Centralbank (ECB) lægger i sin analyse vægt på flere forhold, der kan blokere vejen mod euromedlemskab. I flere lande understøtter finanspolitikken ikke en nedbringelse af de offentlige underskud, og det skader muligheden for at få en lavere inflation og rente, skriver ECB's økonomer. »Der er brug for budgetkonsolidering i lande med underskud, og en stigende gældskvote giver bekymring om den langsigtede holdbarhed i de offentlige finanser«, hedder det.