Det kan godt være, at det stadig hedder sødmælk, flæskefars, rødløg, tyksteg og røde pølser, når det ligger i supermarkederne. Og en masse andre pæredanske ord. Men danskerne spiser mere og mere mad, der kommer fra udenlandske gårde. Siden årtusindskiftet er importen af fødevarer til Danmark steget kraftigt. En stribe importkurver for de mest basale fødevarer som mælkeprodukter og okse-, svine-, og kyllingekød peger alle stejlt opad. Men også luksusvarer som franske oste er boomet siden årtusindskiftet. Dansk mad under pres Og det skal forbrugerne ikke være kede af. En ting er, at maden bliver billigere af den øgede konkurrence. En anden, at vi får mad af en bedre kvalitet, siger Claus Tingstrøm, der er præsident for Det Gastronomiske Akademi: »Min impulsive reaktion er begejstring. Den danske fødevareindustri har haft en trist udvikling i mange år. Den har ikke haft evnen og viljen til at forny sig og udvikle de kvalitetstilbud, som forbrugerne har krav på. Og vores madvarer har været af en alt for dårlig kvalitet. Så er det godt, at de nu straffes både ovenfra på kvalitet og nedefra på pris. Nu bliver de tvunget til at tage sig sammen«. Tidligere var det stort set utænkeligt, at danske paradenumre som svinekød og mælk kunne komme fra andre steder end en dansk gård. Men importen af svinekød er siden 2001 steget med 25 procent. Udenlandsk smør og mælk Mængden af udenlandsk smør, der kommer til Danmark, er firedoblet på bare et år. Og den første udenlandske drikkemælk er nu i handlen som slagvare. Men boomet i udenlandske madvarer rammer også i den mere eksklusive ende. Antallet af franske luksusoste er steget med 44 procent siden årtusindskiftet. »Der er ingen tvivl om, at den type forbruger, som for et par årtier siden syntes, at det var en særlig kvalitet at købe dansk, er blevet mere sjælden«, siger informationsdirektør i COOP Danmark Jens Juul Nielsen. Kød fra Australien I COOP's butikker er det mest oksekød, der nu hentes i udlandet. »For os har det først og fremmest været et spørgsmål om at tilbyde kunderne kød af en bedre kvalitet. Og det får vi, når vi køber oksekød fra fritgående dyr i Australien«, siger Jens Juul Nielsen. For landbruget er den nye udvikling til gengæld knap så fornøjelig. Mælk og kød i Danmark kommer fra to store monopolvirksomheder, der begge er ejet af landmændene. Hos kødmonopolet Danish Crown følger man udviklingen opmærksomt og bekymret. Produktionen flytter »Det er klart, at vi ikke bare sidder stille og roligt og accepterer, at vi mister markedsandele. En del af den nye konkurrence kommer fra de nye medlemslande. Vi har den ulempe, at det er dyrere at producere her i Danmark end mange steder i udlandet. Derfor må vi være bedre på andre områder. Enten skal vi være endnu mere effektive eller bedre til at sælge«, siger direktør i koncernens svinekødsdivision Jens Haven Christiansen. Han forudser, at det øgede pres kan føre til, at Danish Crown må flytte en større del af produktion ud af landet. Og endnu værre for svinebønderne - så kan det være, at de må leve med en ringere betaling for deres dyr: »Vi kommer nok ikke uden om at diskutere, om vi ikke skal kunne leve med en lavere indtjening for at klare os i konkurrencen«, siger Haven Christiansen. Når danskerne nu får tilbudt mere udenlandsk mad end nogensinde før, skyldes det også, at supermarkederne vil udfordre landbrugets store fødevaremonopoler, siger cheføkonom i Landbrugsraadet Karl Christian Møller til Ritzau. Monopoler under pres »Forretningskæderne ønsker at have udenlandske leverandører for at kunne prøve priserne af hos Arla og Danish Crown, fordi de to er blevet så store, som de er«, siger han. Statistikken viser, at det netop er de to monopoler, som presses hårdest fra udlandet. De sidder på omkring 90 procent af markedet for henholdsvis mælk og svinekød i Danmark. I årevis har fjerkræområdet ellers været betragtet som den mest udsatte del af landbruget, fordi Thailand og Kina kan lave superbillige lavkvalitetskyllinger. Et kulturtab Alligevel er antallet af udenlandsk fjerkræ i Danmark kun steget en smule i de seneste år. Selv om forbrugerne har mange gode grunde til at glæde sig over den øgede fødevareimport, er Claus Tingstrøms begejstring delt: »På en eller anden måde er det også forbundet med et kulturtab. Jeg vil da hellere købe et dansk æble i supermarkedet, så jeg kan sammenligne med dem, jeg kender fra min egen have. Det er mere meningsfyldt«.