Både banken og kommunens egne folk blev vildledt, da Peter Brixtofte på Farum Kommunes vegne i 2001 optog to lån på tilsammen 450 millioner kroner. Eksborgmesteren er blandt andet tiltalt for at have optaget lånene bag om ryggen på politikerne i byrådet. Vidneafhøringerne i straffesagen pegede i går på, at endnu flere er ført bag lyset. Fik forsikring via telefax BG Bank ydede i slutningen af december 2001 et 'grundkøbslån' på 200 millioner kroner på den udtrykkelige betingelse, at ingen andre havde finansieret kommunens køb af tolv grundarealer. »Vi kunne naturligvis ikke finansiere grundene, hvis de var finansieret et andet sted«, forklarede vidnet Henrik Bach Nielsen, der i 2001 var filialdirektør i BG Bank i Hillerød. Lånet blev først udbetalt, efter at Brixtofte og hans nærmeste embedsmand, Leif Frimand, der også er tiltalt i sagen, sendte en telefax til banken med en underskrevet erklæring om, at grundene var »købt kontant og ikke finansieret andet sted«. Kassekredit på 250 millioner kroner Anklagemyndigheden har under bevisførelsen vist, at ingen af delene passede. En af de tolv grunde var Farum Kaserne, og her manglede kommunen at betale anden rate på 93 millioner kroner. For det andet var kasernekøbet i forvejen finansieret med en kassekredit på 250 millioner, som Brixtofte i april 2001 optog i erhvervsbanken FIH. Brixtofte har med henvisning til, at FIH ikke havde pant i kasernen, bestridt, at erhvervsbanken finansierede købet af kasernen. De 250 millioner blev ikke trukket fra i kommunens opgørelse af den daglige kassebeholdning. Men det skulle de have været, forklarede vidnet, vicekontorchef Birgit Pedersen fra Farums økonomiforvaltning. Hun havde af regnskabschef Hans Jørgen Brink fået besked om, at de 250 millioner var et 'anlægstilskud'. »Jeg troede, det var en af de mange mellemregninger med FIH om de byggesager, der var i gang. Der havde været så mange store transaktioner«, forklarede Birgit Pedersen. Hun stod for opgørelserne af kassebeholdningen. De bruges til at beregne, om kommunen er ved at komme i konflikt med reglen om, at det seneste års gennemsnitlige kassebeholdning altid skal være positiv. Helt frem til slutningen af 2001 fremstod Farum med en imponerende stor kassebeholdning. Det skyldtes blandt andet, at lånet fra FIH ikke var trukket fra. »Hvis det var blevet indregnet, ville det have påvirket opgørelserne negativt«, sagde vicekontorchefen. Afgørende båndoptagelser Ved retsmødets begyndelse begærede Brixtoftes forsvarere dørene lukket, medens anklageren afspillede båndoptagelser fra to lukkede byrådsmøder. Det afviste retten. Båndafspilningen viste, at Brixtofte på et byrådsmøde 2. januar 2001 udtalte sig i strid med den forklaring, han har afgivet i retten. På byrådsmødet gav han politikerne indtryk af, at de ikke behøvede at bekymre sig om finansieringen af købet af kasernen og Rørmosegård. Brixtofte sagde, at »FIH har erklæret sig parat til at lave et udviklingsselskab med os og finansierer hele processen«. I retten har eksborgmesteren tidligere forklaret, at udviklingsselskabet ikke var på plads på det tidspunkt. Han forhandlede med FIH om det gennem hele 2001, og det endte med at falde til jorden, fordi han fandt FIH's tilbud for ringe.