Med en enkelt undtagelse magter danske universiteter ikke at kommercialisere deres forskning. Det viser en analyse af aktiviteterne på universiteterne, siden patentloven fra 2000 trådte i kraft. Loven, der ellers skal sikre, at forskernes ideer bliver omdannet til patenter og virksomheder, har ikke haft den forventede virkning. RUC i bunden Analysen, Evaluering af Forskerpatentloven, der blandt andet er lavet af Cowi, har præg af en karakterbog. Topkarakter er givet til Danmarks Tekniske Universitet, DTU, der i modsætning til de andre universiteter kan patentere forskernes ideer, sælge og udlicensere patenterne til virksomheder og få forskerne til selv at etablere virksomheder. Københavns Universitet får middelkarakter, og helt i bunden ligger Roskilde Universitetscenter, RUC. Retfærdigvis skal det nævnes, at RUC heller ikke huser sundhedsvidenskab og ingeniørfag, der traditionelt frembringer patenterbar forskning. Overvejer fordeling Evalueringen har fået Videnskabsministeriet til at overveje, hvordan de fremtidige midler skal fordeles til universiteterne. Sammen med loven iværksatte man en ordning, der i fire år har bidraget til finansiering af universiteternes såkaldte teknologioverførsels-kontorer med 58 millioner kroner. Ordningen udløb planmæssigt i år, hvor det var forventet, at kontorerne løb rundt. Det er ikke sket, og ordningen er blevet forlænget til 2008. Videnskabsministeriet og Rådet for Teknologi og Innovation skal dog nu vurdere, hvordan pengene fremover skal fordeles. Urealistisk Motoren i den ønskede udvikling ligger i de nye såkaldte teknologioverførsels-kontorer, der er åbnet på samtlige universiteter, og som skal sørge for at lave forretning ud af forskningen. Karin Laigaard er leder af et sådan kontor på Københavns Universitet, hvortil hun blev hentet fra en lignende stilling i Skotland. »For det første vil jeg sige, at det var helt urealistisk at forvente, at vi kunne løbe rundt på så kort tid. Det viser internationale erfaringer også«, siger Karin Laigaard. Sen start At Københavns Universitet ikke ligger i top i undersøgelsen, skyldes ifølge Karin Laigaard, at hun først blev ansat sidste år. Inden da brugte universitetet de fleste kræfter og penge på blot at patentere. Men opdagelserne kom sjældent videre. »Fra sidste år er vi blevet meget mere markedsorienterede. Hvis der ikke er et marked for opdagelsen, går vi ikke videre med at søge patent på ideen«, understreger hun. Ud over afdelingens jurister har Karin Laigaard også hyret en virksomhedskonsulent som støtte. Men indtil videre er der ikke sprunget virksomheder ud af Københavns Universitet. Dygtige DTU Det er der til gengæld på DTU, som altid har samarbejdet med erhvervslivet, og som Karin Laigaards kollega på DTU, Susanne Schultz, forklarer, har virksomhederne altid været opmærksomme på at bruge DTU. »Vi ser ingen konflikt mellem grundforskning og kommercialisering. Det handler om at kunne se mulighederne i den forskning, vi foretager, og det er vi ved at være gode til«, siger Susanne Schultz. DTU er også det eneste universitet, der indtil videre har sit eget innovationsmiljø med tilhørende forskerpark, der kan huse de nystartede virksomheder. At netop de historiske kulturforskelle har betydning for, hvor hurtigt universiteterne tilpasser sig de nye kommercielle tanker, bemærker Karin Laigaard: »Vores kontor er et friskt pust på Københavns Universitet. Der er tale om en ret stor kulturændring også blandt forskerne, der skal til at se deres forskning i en kommerciel sammenhæng. Men jeg mærker, at de er meget interesseret«. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra videnskabsminister Helge Sander (V).