Med et kontroversielt udspil lægger LO op til, at lovgivning skal sikre danskerne ret til efteruddannelse. Normalt hylder LO at ordne den slags selv, men her rækker aftaler mellem arbejdsgivere og medarbejdere ikke. Oplægget rummer 10 konkrete forslag. Bl.a. skal alle lønmodtagere have ret til op til seks måneders uddannelse hvert femte år. De skal også have ret til fire timers uddannelsesvejledning årligt og til at få vurderet deres kompetencer hos et vejledningscenter. »Vi har lavet et samlet bud på, hvordan vi indretter voksen- og efteruddannelsessystemet, så flere får glæde af det. En række af vores bud er helt nye og anviser meget konkret, hvordan man kan gøre noget nu - og bevæger sig dermed ud over skåltaleniveauet«, siger næstformand i LO, Tine Aurvig-Huggenberger. Henviser til åbningstale Hermed hentyder hun til statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), der tirsdag brugte en tredjedel af sin åbningstale til Folketinget på at understrege nødvendigheden af efteruddannelse for at imødegå de udfordringer, som globaliseringen stiller Danmark over for. »Her er 10 helt konkrete ting, han bare kan gå i gang med«, siger hun. Også en pligt LO-udspillet offentliggøres snarest, og der er også krav til lønmodtagerne. »Hvis uddannelsessystemet og mulighederne er der, mener jeg også, at det skal være en pligt at bruge dem«, siger Aurvig-Huggenberger. Oplægget peger nemlig også på, at det for flere grupper halter med motivationen til at tage efteruddannelse. Det kan både handle om angst for skolebænken og om manglende tid eller modvilje fra arbejdsgiverne til at bevilge efteruddannelse. »I vores verden mangler ikke motivationen, men tiden. Der er ofte få akademikere i små og mellemstore virksomheder, og så er de svære at undvære«, siger formand for Ingeniørforeningen, Lars Bytoft Olsen. Fornuftig vej Men netop derfor ser også han positivt på lovgivning: »Det er absolut en fornuftig vej at gå. Både den enkelte og virksomheden skal helst se fordelen og synes, at det er en god idé - men samtidig er det sådan, at en meget stor del af vores medlemmer ikke er dækket af en overenskomst, og derfor kan man lovgive sig fra det«. Ikke meget for pligt Pligtelementet er han til gengæld ikke meget for. »Tvang tror jeg ikke på. Men hvis muligheden er der, er jeg sikker på, at folk vil udnytte den«, siger han. Funktionærgruppernes formand, Bente Sorgenfrey, er også åben over for ret og pligt på udvalgte områder, hvis medarbejderne får indflydelse på indholdet af uddannelsen. Hun siger: »Lønmodtagerne har pligt til at holde deres uddannelse opdateret«. Lov sikrer resten Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) vil ikke udtale sig om den del af LO's udspil, der handler om lovgivning. Han henviser til det samarbejde mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter, som begyndte for nylig på Marienborg: »Vi har sat et større udredningsarbejde i gang. Der er tale om en 'øvelse', som skal sejle danske lønmodtagere op mod den globaliseringsbølge, som skyller ind over landet i øjeblikket. Det skulle gerne ende med, at vi i fællesskab får lagt grundstenene, så livslang læring ikke er undtagelsen, men reglen for danske lønmodtagere«. Ret til efteruddannelse er så småt begyndt at vinde indpas i overenskomsterne, og i foråret gjorde ministeren netop det, at han afventede parternes aftale om en barselsfond og bagefter gennemførte den ved lov for resten af arbejdsmarkedet.