Inden for det seneste år har 49.417 mennesker tilbragt mere end ni måneder af året uden job. De er såkaldt langtidsledige, og der er blevet 50 procent flere af dem på mindre end tre år. Eksplosionen har især ramt ældre mellem 55 og 59 år, men også den høje ledighed blandt unge akademikere slår igennem. Ser man på faggrupper, er lærere, pædagoger og ingeniører blandt dem, som har oplevet størst procentvis stigning. Tallene kommer fra Danmarks Statistik og arbejdsløshedskassernes brancheorganisation, der er alarmeret over udviklingen. »Vi kan se, at jo længere vores medlemmer er ledige, jo sværere er det at få dem ind i et ordinært arbejde igen. De bliver simpelthen kørt ud på et sidespor«, siger formand for AK-Samvirke, Morten Kaspersen. Mens ledigheden er vokset, har regeringen skåret i bevillingerne til uddannelse, jobtræning og anden aktivering. Fra regeringsskiftet i november 2001 til juni 2004 faldt antallet af aktiverede dagpengemodtagere med 31 procent. Lavkonjunktur »Det er alarmerende, at langtidsledigheden har fået lov at stige så meget. Man har ført en alt for passiv politik i forhold til de mange, som er blevet ledige, og det har bevirket, at de er blevet langtidsledige. Man har lænet sig tilbage og sagt, at opsvinget er lige om hjørnet«, siger Morten Kaspersen. Ifølge arbejdsmarkedsmarkedsforsker ved Københavns Universitet Per Kongshøj Madsen er langtidsledighed en naturlig følge af den generelle stigning i ledigheden, der er vokset fra 5,0 procent i november 2001 til 6,4 procent i august i år. »Det er en kombination af to ting: Dels den lavkonjunktur, vi har været igennem, og dels at antallet af aktiverede har været på vej ned. Risikoen ved at skære ned på aktiveringen i en periode, hvor ledigheden stiger, er, at nogle bliver fastlåst i langtidsledighed og ikke kommer tilbage, når konjunkturen vender«, siger han. Nye job begynder så småt at dukke op på landets virksomheder, men de langtidsledige, der ikke har fået opdateret deres kvalifikationer, står bagerst i køen. »Den svækkede indsats på uddannelsessiden kan gøre, at folk ikke får et tilstrækkeligt løft til at kunne tage de job, der trods alt er«, siger Per Kongshøj Madsen. Det var ikke muligt at få en kommentar fra beskæftigelsesministeren, men arbejdsmarkedsordfører for de konservative, Lars Barfoed, kalder den øgede langtidsledighed »stærkt beklagelig«. »Det er klart, at efteruddannelse og omskoling er helt nødvendigt i forhold til mange langtidsledige. Men i stedet for den automatiske aktivering har vi målrettet den mere mod noget, der giver perspektiv for den enkelte ledige«, siger han. Han fremhæver, at regeringen med Forårspakken og iværksættelse af offentlige anlægsarbejder har stimuleret beskæftigelsen, men siger: »Jeg udelukker bestemt ikke, at der kan være behov for yderligere tiltag«.